Danske guides og hjælp til Mastodon
Få et overblik over hvem der skriver en del guides i Danmark og hjælper dig godt igang med Mastodon.
Hvis du er ny på Mastodon, får du formentlig brug for noget hjælp i starten. Heldigvis er der i Danmark en del der arbejder på at skrive guides og dokumentation for Mastodon, og flere steder hvor du kan få hjælp hvis du er i tvivl.
På IT-blogger.dk kan du finde alle guides til Mastodon, ved at se under tagget Mastodon. Her finder du blandt andet følgende guides der især er til dig der lige er kommet på Mastodon:
- Startguide til Mastodon – Sådan kommer du igang
- Sådan vælger du den rigtige Mastodon server/instans
- Oversigt over danske Mastodon servere
- Find dine Twitter-venner på Mastodon
- Sådan får du mere indhold i dit Mastodon feed
- Sådan finder du interessante profiler at følge på Mastodon
- Sådan poster du både på Twitter og Mastodon
- Slå 2-faktorgodkendelse til på Mastodon
- Sådan bliver du verificeret på Mastodon
- Sådan får du 🇩🇰 i dit Mastodon navn
- Flyt din Mastodon profil til en ny server
- Danske Mastodon Servere og stabilitet
- Oversigt over Mastodon apps
- Mastodon vs. Twitter – Hvad er forskellen?
- Det hedder Twitterhjerne i Mastodon
- Flere profiler på Mastodon?
- Sådan kan du citere toots på Mastodon
- Derfor skal du skrive en billedtekst i Mastodon
- Derfor skal du åbne din egen Mastodon solo-instans
- Nu kan du også følge danske nyheder på Mastodon
- Første danske Mastodon server er optaget på Joinmastodon
- Login på Mastodon med en anden Frontend
- Danmarks største Mastodon instans – Nu over 1.000 medlemmer
- Mastodon og Ytringsfriheden – Har man ytringsfrihed på Mastodon?
Men jeg er ikke den eneste der skriver artikler og guides til Mastodon. Blandt andet har Christian Winther skrevet en god dokumentation til Mastodon som du kan finde i denne guide. Blandt andet kan du læse om hvordan du skifter server og se en oversigt over danske servere. Christian Winther står også bag den danske instans Expressional.social, som er en generel dansk instans, dvs. til alle danskere. Driften af serveren er baseret meget på åbenhed og derfor er det nok den danske instans jeg ville vælge, hvis ikke jeg havde en single user instans hvor min profil er. Hvis du leder efter en dansk instans kunne det derfor være et godt bud.
@Reynir har også startet guiden Fedi.dk, som ganske vist ikke indeholder så meget information endnu, men som med tiden formentlig vil blive udvidet med mere information.
Maia Kahlke Lorentzen har også skrevet en del starttoots på sin Mastodon-profil. Dem kan du finde her.
Thomas Hansen har også skrevet en udemærket guide om hvordan du skifter Mastodon server, som du kan finde her.
Hvis du kender til flere der laver danske guides til Mastodon, må du meget gerne skrive en kommentar nederst i artiklen, så jeg kan tilføje dem til listen. Ellers kan du følge med her på IT-blogger.dk, hvor jeg regner med at udgive nye guides løbende. Du kan følge med i nye indlæg på IT-blogger.dk ved at følge denne profil i Fediverset.
Hej Andreas
Ud fra overskrifterne kan jeg ikke umiddelbart se, om du har skrevet om opsætning af filtre, eller tager jeg fejl?
På forhånd tak
Chris
Nej, det har jeg ikke endnu Chris, men det kunne da også være en ide til en fremtidig artikel. Mvh. Andreas