Sådan får du mere indhold i dit Mastodon feed

I denne artikel vil jeg fortælle hvordan du får mere indhold i dit Mastodon feed.

Hvis du lige har fået en Mastodon profil, undrer du dig måske over hvorfor der ikke er mere indhold. Det er der nemlig ikke i starten, og man skal arbejde for at få det. Dette skyldes at Mastodon ikke har en algoritme ligesom Twitter, som bringer indhold til dig, alt afhængig af hvad den tror er relevant. Man skal socialt interagere for at skabe og finde indhold. Det forpligter lidt i starten, men det bliver godt når du har fået mere indhold.

Jeg har opbygget min Mastodonprofil over mange måneder, og har nu fået en rigtig god profil der faktisk er mere aktiv end min Twitterprofil. Det bedste råd jeg kan give dig ift. at få mere indhold er, at du skal følge bredt. Dvs. følge mange flere personer end du måske kunne finde på, hvis du var på Twitter. For eksempel fulgte jeg konsekvent stort set alle danskere i starten (det gør jeg næsten stadigvæk). Så kan du altid affølge senere igen, hvis det viser sig at der ikke er noget indhold for dig. Men generelt skal du være mindre kræsen i starten.

Det næste råd jeg vil give, er at du skal vælge en dansk server der også deltager i det danske Mastodon relay. Ofte vil du gerne have mere dansk indhold, hvorfor det giver mening at starte på en dansk server, fordi der bliver der bare skabt mere dansk indhold. Når serveren så også deltager i det danske Mastodon relay, så udveksles der indhold på tværs af serverne, så du får maksimalt dansk indhold. Et eksempel på en god dansk server, der også deltager i det danske Mastodon relay, er Expressional.social eller mstdn.dk.

Det tredje råd jeg vil give er at du skal følge tags. Man kan i Mastodon abonnere på tags, og det giver dig mulighed for at følge emner, og på den måde skabe mere indhold i dit feed.

Så er det også vigtig du begynder at interagere med andre. Følg folk, del deres indhold, like det og skriv kommentarer. Indsæt et billede og en tekst på din profil, så din profil også er præsentabel og så folk får lyst til at følge dig.

Så opskriften til at få mere indhold på Mastodon er altså:

  1. Følg bredt og vær kun lidt kræsen
  2. Hav din profil på en dansk server
  3. Følg tags
  4. Interager med andre brugere
  5. Udfyld din profil med billede og tekst

Jeg håber det gav nogle gode råd til at du kan komme godt igang med Mastodon. Du kan finde mange flere startguides til Mastodon her.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x