Elon Musk: Det var en fejl at blokere for links til Mastodon

Elon Musk udtaler nu at det var en fejl at Twitter blokerede for links til konkurrenten Mastodon, og nu skulle det igen være muligt.

Den nye Twitter politik der forbød brugerne at linke til konkurrerende sociale medier holdt ikke længe. Af politiken fremgik det, at man ikke frit kunne indsætte links til konkurrenter på sin profil eller i et tweet. Og hvis man gjorde det ville man i yderste konsekvens blive suspenderet fra Twitter.

Sidenhen slettede Twitter politiken og det tweet hvor de præsenterede det, og efterfølgende var der tvivl om hvovidt man nu gerne måtte indsætte et link til fx. Mastodon. Der var også nogle dage hvor det simpelthen ikke var muligt at linke til de største Mastodon instanser.

Men det ser ud til at være forbi nu. Jeg prøvede lige at indsætte et link til Mastodon.social i et tweet, og det gik fint igennem. Mastodon.social var en af de næsten 50 Mastodon servere, jeg for nylig testede ikke kunne nævnes i et tweet.

Elon Musk har da også trukket i land igen. Af Independent fremgår at Elon Musk nu har fortrudt, og indrømmer under et Twitter Space møde at det var en fejl. Da han bliver spurgt ind til suspenderingen af konti, grundet der blev linket til Mastodon, fortæller Elon Musk:

Yeah, that one was a mistake.

Elon Musk

Da Elon Musk så bliver spurgt til om brugerne nu gerne må poste et link til Mastodon fortæller han:

Yeah fucking post Mastodon all goddamn day long, I don’t care”

Elon Musk

Der var for nylig en afstemning af Twitter på Twitter, hvor de spurgte brugerne om det skulle være fobudt netop at linke til konkurrenter. Resultatet af den afstemning blev at 87% af deltagerne svarede nej til dette.

Elon Musk har også tabt en afstemning, hvor han spurgte om han skulle træde tilbage som leder af Twitter. Han har derfor meddelt han har tænkt sig at træde tilbage, hvis han finder en ordentlig afløser.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x