Oversigt over danske Mastodon servere

Her kan du finde en oversigt over de forskellige Mastodon servere (instanser), hvor du har muligheden for at oprette en Mastodon profil.

For nylig oprettede jeg en Mastodon profil, for at blive en del af Fediverset. Mastodon er et godt alternativ til Twitter, og selvom du godt kan lide Twitter kan du sagtens bruge Mastodon samtidig. Jeg synes en af de bedste ting ved Mastodon, er at den hygge der var ved sociale medier i gamle dage inden der kom algoritmer, den kan du genkende her. Du skal selv finde godt indhold og følge dem du godt kan lide at læse indhold fra.

Der er de seneste måneder kommet en del nye Mastodon servere/instanser, og det gør at du som dansker har mange muligheder at vælge imellem, hvis du vil have en dansk instans.

Disse danske serverer er blevet optaget på Joinmastodon, og kan nok derfor betragtes som førstevalg:

Her er nogle af de andre danske instanser, der har opnået en del medlemmer, men som ikke er blevet optaget på Joinmastodon:

  • Norrebro.space var en af de første danske instanser jeg opdagede. Selvom det lyder som om du skal bo på Nørrebro for at være med, så er alle danskere velkomne.
  • Helvede.net er en af de nyere danske nicheinstanser der opstod, som følge af nyheden om at Elon Musk ville overtage Twitter. De er på kort tid blevet en af de mest populære danske Mastodon instanser. De accepterer pt. ikke nye medlemmer.
  • Uddannelse.social er en instans for folk der primært diskuterer uddannelse.

Der findes også nogle mindre danske instanser, hvor der endnu ikke er så mange medlemmer:

  • MCD er en dansk instans, som angiver at de er et Mastodon Community fra Danmark. Aktuelt er der lukket for indtag af nye medlemmer.
  • Turingfesten er en mindre dansk instans. Du skal komme med en motiveret ansøgning for at blive lukket ind.
  • Asocial.dk er en mindre instans indtil videre.
  • A.dags.dk er ligeledes en mindre instans.
  • Mikroblog.dk er en nyere dansk instans, hvor man skriver man har som ambition at oprette en forening der skal drive serveren.
  • Frederiksberg.social er en nyere dansk instans, der tager udgangspunkt i Frederiksberg, men ikke har særlig mange medlemmer.
  • Krigskunst.social er en dansk instans for militærinteresserede, drevet af Anders Puck Nielsen.

Nogle foreninger og institutioner har også valgt at oprette en instans for deres medlemmer:

  • Social.data.coop er en dansk instans bestående af medlemmer af Data.coop. Det interessante ved denne instans er, hvordan en forening her har valgt at lancere en instans. Det kunne mange andre foreninger godt lade sig inspirere af. Det fungerer på den måde, at hvis man melder sig ind i Foreningen Data.coop, så kan man også få en konto på deres instans
  • Social.itu.dk er en instans der føres af IT-universitetet i Danmark til dets medarbejdere.

Der er desværre nogle servere, der senere hen er lukket ned igen. Det er følgende servere:

  • Fynbo.social
  • Mastodon.samtale.rocks

Expressional.social har også et dansk relay sammen med Mstdn.dk, Norrebro.space, Turingfesten, Helvede.net og Frederiksberg.social, hvilket betyder at de udveksler indlæg med hinanden.

Når valget skal falde på den rigtige instans, skal du huske at tænke over om du har tillid til den der står bag instansen. Husk på at instans-ejeren kan fra dag til dag lukke serveren, så du mister alt dit indhold. Det var bl.a. det der skete med den tidligere danske Diaspora server Datataffel, som lukkede fra den ene dag til den anden på grund af en fejl. Alle brugeres konti og indhold var væk, og ejeren sendte en beklagelse ud. Den slags kan i princippet ske med alle Mastodon servere også, så dels er det vigtigt fra tid til anden at tage en backup, og dels skal du have tillid til den der ejer serveren.

For at øge sikkerheden for dit eget indhold, kan du også vælge at starte din egen instans. Det er bl.a. det jeg har gjort på Ansico.dk, hvor jeg hoster min egen Mastodon instans via Masto.host. Her handler det naturligvis også om din tillid til Masto.host, men det er formentlig mere sikkert end de andre små instanser. Du kan også vælge at lancere din egen instans helt fra bunden på en VPS, som Digitalocean, men det kræver noget mere teknisk snilde.

Er der nogle danske Mastodon instanser jeg har glemt? Skriv dem gerne i en kommentar nederst. Hvis du gerne vil godt igang med Mastodon, så er her en oversigt over startguides til Mastodon.

5 5 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

    Mentions

  • 💬 Andreas Andersen
Abonner
Giv besked ved
guest

10 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments

Jeg kører også en på https://expressional.social/ 🙂

Andreas Andersen siger:

Tak Christian, har tilføjet den 🙂 Hvorfor er der lukket for at man selv kan oprette en profil der?

Havde egentlig sat det på for at sikre mig at den ikke bliver overrendt af trolls og pludselig voksede sig større end jeg kunne følge med – særligt med det rush der er mod mastodon generelt i de her dage.

Tanken var at alle der var på serveren allerede, kan invitere andre til serveren, hvilket går uden om godkendelse systemet:)

Har dog åbnet den op for nu så alle kan signe op

Jeg har åbnet serveren helt for offentligheden nu – så alle kan signe op uden invite 🙂

Andreas Andersen siger:

Fedt 🙂

Ved ikke om det er interessant for dig at linke til, men brugt weekenden på at skrive et laaangt dokument om Mastodon, Twitter mm. her https://expressional.social/docs/

Det dækker ting som valg af server (og hvorfor det er vigtigere end du tror når det gælder datasikkerhed, privatliv og stabilitet), forskelle og ligheder mellem Twitter og Mastodon, “getting started” guide til nye på Mastodon, flytte mellem servere, og meeeeget mere som f.eks. pro tips 🙂

Helvede.net optager i øvrigt ikke medlemmer pt heller 🙂

Du må meget gerne opdatere beskrivelsen af min server til den optager medlemmer normalt – og vi er 45 nu <3

Tak

Andreas Andersen siger:

Det skulle være opdateret nu

Fedt! Vi arbejder på få https://fedi.dk/ op at køre som index over de danske servere som er verified good hvis det har interesse 🙂

Find dine Twitter-venner på Mastodon

10
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x