Spørgsmål til CVR registrering

Her gennemgås nogle af de mest almindelige spørgsmål mange har i forbindelse med CVR registrering. Har du flere spørgsmål må du meget gerne stille dem i kommentarerne. 

Hvad er et CVR nummer?

Et CVR nummer er et virksomhedsnummer der identificerer en virksomhed – lidt ligesom et CPR nummer identificerer en person.

Er et CVR nummer gratis?

Ja, i princippet er et CVR nummer gratis. Du kan i hvert fald stifte en personlig enkeltmandsvirksomhed gratis. Der findes dog andre virksomhedstyper, såsom aps hvor der er udgifter forbundet med.

Hvornår skal jeg momsregistreres?

Du skal momsregistreres så snart du forventer at omsætte for mere end 50.000 kr. i løbet af en 12 måneder fortløbende periode. Det nytter ikke noget først at momsregistrere dig efter du har nået de 50.000 kr. – det skal være så snart du er klar over en vis sandsynlighed for at du når de 50.000 kr.

Hvad er forskellen på en personlig virksomhed og et selskab?

En personlig virksomhed kan være en enkeltmandsvirksomhed, et PMV eller et I/S. Et selskab kan være et IVS, Aps eller A/S.

Hvis du stifter en enkeltmandsvirksomhed er du som person økonomisk og juridisk ansvarlig for virksomheden, mens et selskab er et selvstændig økonomisk og juridisk enhed (dermed ikke sagt at du fraskriver det økonomiske og juridiske ansvar).

Hvor ofte skal jeg indberette moms?

Det skal du i starten hvert kvartal, men hvis du ikke omsætter for særlig meget bliver frekvensen nedsat.

Skal jeg lave regnskab i en enkeltmandsvirksomhed?

Ja, man skal altid lave regnskab for ALLE virksomhedstyper. Men for enkeltmandsvirksomheder, skal de ikke offentliggøres og du skal ikke indsende dem nogen steder medmindre nogen beder om det.

Men du har pligt til at føre regnskab og gemme det og tilhørende bilag i 5 år.

Hvordan betaler jeg skat i en enkeltmandsvirksomhed?

Du betaler skat af dit overskud, dvs. virksomhedens indtægter fratrukket dets udgifter. Du fører regnskab løbende og ved derfor hvad dit overskud er. Du skal så forskudsangive dette til Skat og i forbindelse med årsopgørelsen angive det præcise overskud.

Kan jeg sende en faktura til min arbejdsgiver?

Hvis din arbejdsgiver beder dig om at oprette et CVR og sende ham faktura for dit arbejde, skal du sige nej. Det er ikke lovligt, da han har pligt til at indberette A-skat, feriepenge m.m.

For dig indebærer det den risiko at din virksomhed ikke får fradrag for udgifter og kan blive lukket. Skat vurderer om du har et ansatslignende forhold i virksomheden, som det ofte vurderes til hvis du kun har én kunde.

Skal jeg have en Nemkonto?

Ja, det skal du. Har du en personlig virksomhed kan det i princippet bede din bank om at tilknytte en privat konto som Nemkonto. Det er dog ikke alle banker der vil det, og du skal så oprette en erhvervskonto.

Skal jeg have eBoks?

Ja, det skal du for det er nemlig her det offentlige kommunikerer med dig.

Hvordan finder jeg ud af alt det med NemID?

Her vil jeg anbefale dig at læse denne artikel.

 

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x