Iværksætterselskab (IVS)

Den 1. januar 2014 fik Danmark en ny selskabstype – Iværksætterselskab (IVS) der også kaldes for fattigmandsselskabet. Dette skyldes at det kun kræver 1 kroner i startkapital i modsætning til et anpartsselskab (Aps) der kræver 50.000 kr. Til gengæld er man bundet til obligatorisk opsparing i virksomheden indtil det bliver stort nok til at blive til en anpartsselskab. 

I det hele taget minder stiftelsen meget om den måde man stifter et anpartsselskab. Det kan være en god ide at få en advokat eller revisor med på råd når man skal foretage stiftelsen.

Selvom det kun kræver 1 kr. at stifte et iværksætterselskab er det vigtig at overveje om man ikke skal skyde mere ind i selskabet. Det skyldes især Selskabslovens §119 hvor det fremgår at når selskabet har mistet 50% af sin indskudskapital skal man indkalde til generalforsamling inden for 6 måneder. Det betyder at jo mindre indskudskapital du har, jo hurtigere når du dette krav.

Herudover er det også vigtigt at selskabet har en pengetank stor nok til sine omkostninger indtil der kommer indtægter. Man skal have lavet et budget og en forretningsplan som sikrer at du ikke bruger for meget af dit indskudskapital. Det kan også være en god ide hvis du selv personlig betaler for stiftelsen af selskabet, så det ikke skal tages af indskudskapitalen. Det koster ca. omkring 2000 kr.

Den største forskel mellem et iværksætterselskab og anpartsselskab er at du skal henlægge mindst 25% af selskabets overskud som anvendes til opsparing i selskabet, så kapitalgrundlaget kan vokse. Når du har nået et kapitalgrundlag på 50.000 kr. forsvinder dette krav. Så kan du vælge at omdanne det til et anpartsselskab – men du behøver ikke. Hvis man gerne vil det, skal man afholde en generalforsamling hvor 2/3 af stemmerne stemmer for en omdannelse af selskabet. Man beholder sit gamle CVR nummer.

Der er mange der tror at man slet ikke personligt kan komme til at hæfte for tab i et selskab. Det er dog ikke korrekt, da dine kreditorer ved indgåelsen af aftalen kan aftale ekstra sikkerhed end der er i selskabet, såsom at du hæfter personligt.

Når du danner et IVS skal du også huske at der SKAL stå IVS i slutningen af navnet ALLE steder hvor du bruger det, f.eks. på din hjemmeside. Dette skyldes at der naturligvis er en lille kapital i et sådan selskab og det skal folk kunne se, så de kan vurdere kreditværdigheden. Gør du ikke det risikerer du at hæfte personligt for tab.

 

 

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x