Politiske forslag på området for Kviklån

Kviklån er dyre og firmaerne bag gør alt hvad de kan for at malke flest penge ud af kunderne, der måske i forvejen er svage økonomisk. Det kalder på politisk indgriben og her vil vi samle forskellige forslag der har været på området.

Kviklån bliver mere og mere udbredte og det er ikke ualmindelige at se kviklån hvor ÅOP er oppe i størrelsesordenen af 800%. Det er med andre ord fuldstændig vanvittige priser disse kviklånfirmaer tager for at låne småbeløb ud. Nogle kunder ender med ikke at kunne betale, og får så det der kaldes et seriekviklån, hvor deres liv stille og rolig bliver ødelagt af dårlig økonomi. Malket af kviklånfirmaerne.

Firmaerne har fået meget fri spil gennem tiden, og selvom der er forsøgt politisk at regulere det, finder firmaerne en måde at omgå reglerne. Et eksempel var da politikerne vedtog at når en kunde blev godkendt til et kviklån, så skulle der gå mindst 48 timers ventepause, hvorefter kunderne skulle bekræfte at de stadig ønskede at tegne det dyre lån. En løsning der formentlig ville have givet meget færre kunder, fordi der kom færre lån baseret på impulstanker.

Mange politikere og brancheorganisationer for forbrugerne ønsker derfor der skal gøres mere politisk. I denne artikel vil vi samle nogle af de forslag der har været nævnt.

Begrænse antallet af kviklån

Socialdemokraterne har i 2018 foreslået at der skal indføres et loft på hvor mange kviklån hver person kan optage. I forslaget lægges der op til at en person ikke skal kunne optage mere end 2 kviklån.

Tanken bag forslaget er, at dem der især ender med at miste kontrollen med betalingen af kviklån, ofte har mange kviklån. Derfor har antallet også betydning for risikoen for at kunderne ender med ikke at kunne betale deres kviklån.

En anden effekt forslaget vil have, er at begrænse muligheden for at benytte et nyt kviklån til at betale et gammelt kviklån af med.

Begræns reklamer for kviklån

I samme forslag har Socialdemokraterne lagt op til at begrænse mængden af reklamer på kviklån. Andre lægger op til ligefrem at forbyde dem. Reklamerne er nemlig med til at stimulere impulserne der ofte ender med et kviklån, som aldrig skulle have været ansøgt.

Loft på ÅOP

SF har foreslået at der skal indføres et loft på ÅOP. Det er ikke ualmindeligt at se en ÅOP på et kviklån på omkring 800%, og der er set eksempler hvor ÅOP er over 3000%. Derfor kunne en mulighed for at begrænse firmaernes mulighed for at malke økonomisk svage kunder være at sætte et loft på hvor meget de kan tjene.

Der hvor forslaget bliver vanskeligt er, at større lån der kan være fornuftige nok godt kan have en høj ÅOP grundet høje stiftelsesomkostninger, men ellers fin pris i lånets løbetid. Det ville ikke være intentionen at ramme denne type sundere lån.

#4 Offentligt gældsregister

Et andet forslag der har været fremme er at der burde laves et lovpligtigt offentligt gældsregister, for eksempel som en del af eSkat. Det kunne for eksempel foregå ved at alle långivere havde pligt til at indberette størrelsen på lån til eSkat, så man i eSkat havde et overblik over borgerens samlede lån.

Derved ville det være muligt at udtrække disse oplysninger i forbindelse med kreditvurderingen, og dermed forhindre at folk der ikke kan betale, kan optage et lån fordi långiveren ikke kender til alt gæld.

#5 Loft over morarenten

Morarenten er den rente der rammer dig, hvis du ikke kan betale dit lån. Socialdemokraterne har foreslået at der skal sættes et loft på morarenten på for eksempel 30% nominel årlig rente. Herudover at det samlede beløb ikke må overstige mere end det dobbelte af lånets normale tilbagebetalingsbeløb.

#6 Kviklånfirmaer skal følge god skik

Et andet forslag er at kviklånfirmaerne skal følge god skik, ligesom det også gælder for bankerne. Finanstilsynet skal kunne regulere kviklånfirmaerne og føre kontrol med dem, nøjagtig som de gør med bankerne.

#7 Nationalt kreditregister

Det er også foreslået at gøre det lovpligtig for alle udbydere af kviklån at indberette lånedata i anonymiseret form i et kreditregister, så udviklingen i kviklån kan følges.

Har du selv flere ideer til hvordan man kunne regulere kviklån mere, så er du meget velkommen til at skrive dem i en kommentar nedenunder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x