Skal vi have et loft på ÅOP for Kviklån?

Det er ikke ualmindeligt at kviklån har en ÅOP på 800%, og de er set helt oppe på 3000%. Bør vi i Danmark indføre et loft over hvor høj ÅOP må være?

Hvordan forhindrer vi kviklånfirmaerne at malke deres kunder med skyhøje renter, så de ender i en gældspiral? Et af forslagene der har været fremme er at sætte et loft på hvor høj ÅOP skal være. Men er dette en god ide? Vi kigger på argumenterne i denne artikel.

Et konkret forslag fra SF er at indføre et loft på ÅOP på 15% over diskontoen. Diskontoen er lige nu 0%, så det vil svare til at ÅOP ikke må være højere end 15%.

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2018 at fremsætte lovforslag, der sætter et loft over prisen på kviklån på ÅOP svarende til Nationalbankens diskonto plus 15 pct.

Danmark er ikke det eneste land der overvejer at indføre et loft over ÅOP. Faktisk har både Storbritannien og Findland allerede indført et loft over ÅOP.

Argumenterne for at indføre et loft er klart, at det vil forhindre disse profithungrende firmaer i at spekulere i at malke kunder mest mulig og sætte dem i en gældsfælde de ikke havde overblik over da de optog lånet. SF politiker Lisbeth Bech Poulsen har fundet et eksempel hvor ÅOP er 3000%:

Argumenterne imod er at det vil være et indgreb imod det frie marked, det vil svække konkurrencen og vil udelukke flere fra at kunne låne.

Regeringen har til SF’s forslag afvist at støtte forslaget om et loft på ÅOP. Daværende Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtalte, at Regeringen mener forslaget er for indgrebende, fordi det risikerer at ramme mange for at beskytte få personer. Det vil betyde at færre ville kunne få lån, selvom de godt var i stand til at betale renter og gebyrer.

Selve beslutningsforslaget fra SF blev udelukkende bakket op af SF, Enhedslisten og Alternativet. Andre partier som Socialdemokraterne og De Radikale ville også gerne se på indgreb mod kviklån, men mener der er andre ting der skal til.

Hvad synes du? Bør vi i Danmark indføre et loft over ÅOP? Giv gerne din mening til kende i kommentarerne nedenunder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x