Easee offline-muligheder hvis de går konkurs

Hvis Easee går konkurs og Easee Cloud lukker ned, er der en del af funktionaliteten ved Easee ladestandere der går tabt. Se mulighederne her.

Easee har solgt over 700.000 ladestandere i Europa, og efter det svenske salgsforbud og at Easee er gået i betalingsstandsning går spekulationerne selvfølgelig på om det her ender med at de går konkurs. Og endnu værre, hvad sker der med de eksisterende ladestandere HVIS virksomheden går konkurs. Vil de overhovedet virke, hvis Easee går konkurs?

Det største problem her er at Easee’s ladestander er en Smart ladestander, som er koblet op på skyen i den tjeneste der hedder Easee Cloud. Easee Cloud er drevet af servere ejet af Easee, så hvis Easee går konkurs er der risiko for at servicen stopper og Easee Cloud dermed ikke er tilgængelig for de mange eksisterende ladestandere.

Men hvad er der så af muligheder tilbage i Easee ladestanderen? Det er faktisk sådan at det er ikke sådan at Easee ladestanderen slet ikke virker, hvis den mister muligheden for at kunne opkoble til Easee Cloud. Der er nemlig integrere et WiFi offline mode, og Easee arbejder angivelig også på at udvide muligheden med en Bluetooth opkobling. Når samtalen går på mulighederne for konkurs henviser Easee til denne offline mulighed, og at man derfor ikke skal være bange for at Easee ladestanderen holder op med at virke.

Det lyder alt sammen meget godt, men jeg synes også man skal vide at offline muligheden ikke giver de samme muligheder som muligheden for at være opkoblet i skyen på Easee Cloud. Lad os kigge nærmere på det.

Easee har skrevet en supportartikel om hvordan man oplader sin bil offline. Her angives at man offline vil kunne starte opladningen på sin bil, og hvis kablet er låst så vil man ved at koble på et lokalt WiFi skabt af ladestanderen kunne låse kablet op. Her vil man også kunne ændre på ladestyrken. Med andre ord giver Easee altså dig muligheden for at kunne oplade din bil, lige såvel som en meget simpel ladestander, og på den måde skal du ikke være bange for at din elbil ikke kan lades op. Det skal nok fungere selvom Easee Cloud lukker ned.

Men der er mange muligheder der forsvinder, fordi det er vitterlig kun de simpleste ting man kan gøre i offline mode. Du vil ikke kunne styre opladningen så den foretages når strømmen er billig. Du kan også glemme alt om at modtage refusion, fordi det kræver at ladestanderen netop kan aflæse forbruget, hvilket du mister muligheden for uden Easee Cloud.

Nogle spekulerer i muligheden for at andre vil overtage Easee Cloud eller levere noget tilsvarende, hvis Easee går konkurs. Med 700.000 kunder skulle man måske også tro at det var en attraktiv mulighed at investere i. Men tænk lige over hvorfor en ny virksomhed skulle være interesseret i at levere et produkt til eksisterende kunder, for at de kan styre deres ladestander, helt gratis. De har ikke tjent penge på at sælge ladestanderne, og hvis de skal overtage en Easee Cloud service, så vil de sandsynligvis tage sig betalt for det. Det kan gøre det dyrere at være Easee kunde.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x