Akkoma – Pleroma med mange flere features

Akkoma er en fork til Pleroma, en af de udbredte fedivers software. Læs her om mulighederne med Akkoma.

Igennem den sidste tid er jeg begyndt at teste andet Fedivers software end Mastodon. Jeg har blandt andet oprettet en konto på Pleroma, Rebased og Calckey som er nogle af de alternativer der findes. Jeg vil gerne se hvilke muligheder disse alternativer giver i forhold til Mastodon, og om nogle af dem kunne være kandidater til at hoste sin egen single user instans. Her er Mastodon nemlig lidt tung, så det ville være fint hvis noget mere letvægtet software kunne være en mulighed.

Jeg fandt dog ud af at udviklingen af Pleroma er gået lidt i stå, og det ser ud til at udviklingen fortsætter i to retninger. Den ene er Rebased som har et mere stilet udseende end Pleroma, der måske minder lidt mere om Mastodon. Den anden er Akkoma der mere fortsætter i samme stil som Pleroma, men byder på en del flere features. De fortæller også selv, at de med Akkoma har forsøgt at implementere nogle af de ting der fungerer fint i Misskey (og dermed også Calckey) i Pleroma. Desuden havde Akkoma folkene ikke tillid til at Pleroma udviklingen kunne fortsætte efter en krise, hvilket de har skrevet mere om her.

Jeg har endnu ikke oprettet en profil på en Akkoma instans, men ejeren af den Pleroma instans jeg aktuelt er på, har meddelt at han planlægger at opgradere den til Akkoma inden længe. Men jeg har set på nogle af de muligheder Akkoma byder på, og de ser lovende ud.

En af de ting som jeg har set både i Pleroma, Akkoma og Calckey er især de her japanske emojis og avatars. Selv når du skal like noget, er det ikke bare en simpel thumbs-up, men de her emojis man udtrykker til et indlæg. Egentlig ikke noget der tiltager mig så meget, jeg synes det fjerner lidt stilen fra det sociale medie, men mange fremhæver det som en mulighed for at kunne udtrykke sig selv som de vil.

Med Akkoma kan du – ligesom det meste andet Fedivers software – følge andre i Fediverset uanset om de bruger Mastodon, Akkoma, Pleroma, Rebased eller Calckey. Du kan lave indlæg med billeder, videoer og afstemninger. Akkoma understøtter også Misskey Markup hvis man gerne vil bruge det til at skrive indlæg (vær dog opmærksom på at de ikke nødvendigvis er understøttet i Mastodon som de fleste bruger. Du kan også redigere indlæg, ligesom du kan i Mastodon.

En af de bedste ting ved Akkoma er at de har implementeret muligheden for at citere andre indlæg – ligesom Calckey og Rebased også har gjort, men som Mastodon indtil videre ikke har. Det er positivt, fordi det er meget efterspurgt, og jeg tror bare det er et spørgsmål om tid før Mastodon også implementerer det.

Hvis du nu gerne vil bruge Akkoma som backend fordi det er mere letvægtet end Mastodon, men gerne vil have det til at ligne Mastodon, så kan man faktisk det. Man kan nemlig installere Mastodon Frontend, så det ligner Mastodon.

Akkoma skulle være noget mere letvægtet end Mastodon. Pleroma var i forvejen kendt for at være noget mere letvægtet, og ifølge folkene bag Akkoma så skulle Akkoma være 30-50% hurtigere end Pleroma. Optimalt hvis du skal bruge det til at hoste din egen single user instans.

Samlet set synes jeg Akkoma ser meget lovende ud, og jeg kommer til at følge udviklingen den kommende tid. Jeg vil ikke udelukke at jeg vil åbne min egen single user Akkoma instans som supplement til Mastodon.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x