Totallån – Anmeldelse af Kviklån

Her kan du læse om et af de dyre kviklånefirmaer i Danmark – Totallån. Jeg vil gennemgå hvem de er, hvad de tilbyder og hvordan lånet fungerer.

De seneste år er kviklån blevet mere udbredte i Danmark, og der er dukket det ene kviklånfirma op efter det andet. Et af dem er Totallån, og formålet med denne artikel er at give dig et overblik over hvem de er og hvad de tilbyder.

Hvis du selv har erfaringer med at låne hos Totallån er du meget velkommen til at dele dine erfaringer i en kommentar nederst. Det samme gælder hvis du finder en fejl, der bør rettes i artiklen.

Hvem er Totallån?

Lad os lige starte med at se hvem der står bag Totallån og hvad de tilbyder. Totallån er en af de kviklånefirmaer der reklamerer en del for deres lån. Men faktisk er det slet ikke et kviklånefirma, men derimod et affiliatefirma, der henviser deres kunder direkte til lån hos andre kviklånefirmaer. Dem er der kommet en del af på det seneste, fordi der ikke kun er penge i at låne folk penge, men også at henvise andre til hvor de kan låne penge.

Totallån samarbejder med flere af de store kviklånefirmaer, og ifølge deres hjemmeside drejer det sig om 3C Retail, Santander Consumer Bank, Bank Norwegian, D:E:R, Basisbank og muligvis flere.

Hvis man søger efter domænet Totallaan.dk’s ejere på DK-hostmaster, så fremkommer der ingen resultater. Dette skyldes at den person der har registreret domænet er privatperson og har beskyttet adresse. Der fremgår heller ikke nogen firma i CVR registret med navnet “Totallån”. Man må derfor formode at det drejer sig om en privatperson der formidler lån videre til de omtalte lånefirmaer, og omsætter for så lidt (dvs. under 50.000 kr. årligt) så det ikke kræver at der registreres en virksomhed. Firmaet har heller ikke angivet et CVR nummer på hjemmesiden.

På hjemmesiden skriver de at deres adresse er Ellegårdsvej 36, 6400 Sønderborg nede i bunden af hjemmesiden, mens de på siden “Hvem er vi?” skriver adressen Kærvej 92, 6400 Sønderborg.

Hvad tilbyder Totallån?

Totallån formidler altså bare lån for andre, og tjener penge på dette. Forbrugerrådet Tænk har tidligere undersøgt nogle af disse prissammenligningstjenester for andre produkter, hvor ejerne tjener penge på at henvise til andre virksomheder. De undersøgte for eksempel på et tidspunkt prissammenligningstjenester for mobilabonnementer, og det viste sig at de fleste af dem viste ikke det billigste abonnement. Dette kan formentlig overføres til en del af disse tjenester der sammenligner lån, og du kan regne med at en del af dem snarere henviser dig til dem de får mest kommision for.

Under alle omstændigheder kan Totallån ikke give dig et billigere lån, end hvis du går ind på hver af disse låneselskaber og ansøger her. Og hvis du har fået afvist et lån hos nogle af de udbydere, så vil du heller ikke kunne få lån hos Totallån.

Jeg håber dette gav dig et overblik over hvad Totallån er og hvordan et Totallån fungerer. Hvis du selv har nogle erfaringer, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

Bemærk at satserne der er angivet i denne artikel, kan have ændret sig siden artiklen blev skrevet. Tjek selv de seneste satser ud på firmaets hjemmeside.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x