Sådan flyttes et EU-domæne til en anden udbyder

EU-domæner har en lidt særlig metode til at flytte domænet fra én webhoteludbyder til en anden. Her får du en beskrivelse af hvordan du gør.

Et EU-domæne er beskyttet af en autorisationskode, der også nogle steder kaldes for et AUTH-ID eller en EPP-kode. Man kan derfor ikke flytte domænet uden at have denne kode.
Meningen er at man så skal få denne autorisationskode af sin gamle udbyder, og så give den til sin nye udbyder. Koden kan den nye udbyder så bruge til at flytte domænet.
Som regel foregår det ved at man logger ind i administrationspanelet ved sin gamle udbyder og her er der ofte et sted hvor der står “Get EPP code” eller lign.

Få autorisationskode ved EURID

EURID er dem der administrerer EU-domænet. Her har du også mulighed for at logge ind for at få fat i koden. Du går først ind på nedenstående side:
https://enduser.eurid.eu/en/user/login
Her skal du bruge et login for at komme ind. Hvis det er første gang du logger ind, skal du først oprette det her. Så trykker du bare på “Create your account” og udfylder formularen med domænenavn og e-mail (hvor domænet er registreret) og trykker på “Submit”.
Når du har et password til at logge ind med, går du tilbage til login igen og logger ind med domænenavn og password.
Herefter går du hen på det punkt hvor du kan generere en ny autorisationskode. Denne er 16-cifret i formatet AAAA-BBBB-CCCC-DDDD og det er denne du skal give til din nye udbyder.
Har du flere spørgsmål til flytning af EU-domæner, er du velkommen til at skrive en kommentar eller et indlæg i forummet.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x