Redirect ÆØÅ-domæne til ikke-ÆØÅ-domæne

I denne guide viser vi hvordan du omdirigerer et ÆØÅ-domæne til et ikke ÆØÅ-domæne. Dette er relevant for dig, der både har købt et domæne indeholdende Æ, Ø eller Å – og den version der indeholder AE, OE eller AA i stedet.
Hvis dit domæne indeholder Æ, Ø eller Å er det altid en god ide at købe både den version der indeholder Æ, Ø eller Å og den version der i stedet indeholder AE, OE eller AA. På den måde kan dine besøgende nemlig både tilgå din side ved at taste Æ, Ø, Å eller ved at taste AE, OE, AA. Det er brugervenligt.
Et eksempel er f.eks. denne hjemmeside, som du både kan tilgå ved at taste http://www.domænejagt.dk og http://www.domaenejagt.dk. Når du taster http://www.domænejagt.dk omstilles du automatisk til http://www.domaenejagt.dk.
Når du køber et domæne der indeholder ÆØÅ, så køber du faktisk et domæne, der indeholder IDN-versionen af domænet. Det betyder at når du taster http://www.domænejagt.dk, så tolker browseren det faktisk som http://www.xn--domnejagt-i3a.dk i stedet for. Det er den løsning man har valgt, fordi de fleste lande ikke kan taste ÆØÅ – men så kan de altid åbne siden ved at taste IDN-koden i stedet.
Det er også derfor at hvis du både ejer domænet med ÆØÅ og domænet uden ÆØÅ, så skal du altid viderestille fra ÆØÅ-versionen til ikke-ÆØÅ-versionen! Dette gør du ved at lave en tekstfil der hedder “.htaccess” og indsætte følgende kode:

RewriteEngine on
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^xn--domnejagt-i3a\.dk$ [NC]
RewriteRule ^(.*)$ http://www.domaenejagt.dk/$1 [R=301,L]
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^www.xn--domnejagt-i3a\.dk$ [NC]
RewriteRule ^(.*)$ http://www.domaenejagt.dk/$1 [R=301,L]

Denne kode betyder at hvis en besøgende indtaster http://www.domænejagt.dk (som var http://www.xn--domnejagt-i3a.dk), så viderestilles de til http://www.domaenejagt.dk i stedet. Dette virker også hvis de prøver at tilgå en underside.

Kan jeg bruge ÆØÅ i e-mailadresser?

Desværre kan du ikke bruge ÆØÅ i e-mailadresser. Dette skyldes at når nogen sender en mail, skal DNS-serveren sende det videre til den rigtige mailserver. Og dengang de fik browserne til at fortolke domænejagt.dk som xn--domnejagt-i3a.dk, blev den samme fortolkning ikke lavet for DNS-serverne.
Det betyder at hvis du sender en mail til hans@domænejagt.dk, så virker det ikke.
Hvis man i stedet sendte en mail til hans@xn--domnejagt-i3a.dk, så ville det naturligvis virke, men hvem vil anvende en så kryptisk kode?
Derfor anbefaler vi at du altid anvender ikke-ÆØÅ-versionen til e-mailadresser.
Har du flere spørgsmål til anvendelse af ÆØÅ i domæner, er du velkommen til at skrive en kommentar. Så vil vi forsøge at besvare dem.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x