Cillys æbleskiver – lækre sønderjyske æbleskiver

Her er den opskrift på æbleskiver jeg altid bruger.

Jeg har gennem tiden delt nogle få af de bedste opskrifter, som jeg ofte bruger. Den kommende tid vil jeg gerne dele flere af de opskrifter jeg selv bruger. Dels fordi jeg så selv har nem adgang til at finde opskriften igen, men også fordi jeg gerne vil dele den med dig. Du er meget velkommen til selv at bidrage med tips og tricks til opskrifter eller spørgsmål i kommentarerne nederst.

Sønderjyske æbleskiver har traditionelt en mos med blandet sveske- og æblemos indeni. Man kan selvfølgelig også lave dem uden, men æbleskiverne bliver ofte mindre tørre ved at man bager dem med mos i. Til gengæld kan de måske godt være lidt sværere at lave.

Her er ingredienserne du skal bruge:

  • 1 kg mel
  • 10 æg
  • 1,5 L mælk
  • 1 pk. gær
  • 1 Citronskal
  • Lidt kardemomme
  • 1 pose svesker
  • 2 store æbler/4-5 små æbler

Du laver dem på følgende måde:

  1. Rør lunet mælk sammen med gær.
  2. Rør æggeblommen i.
  3. Rør kardemomme og citronskal i.
  4. Rær melet i.
  5. Rær piskede æggehvider i.

Dette er selve dejen til æbleskiverne. Æble-sveskemosen laver du på følgende måde:

  1. 1 pose svesker sættes i blød ivand, så det lige er dækket, natten over.
  2. Sveskerne koges ud i vandet dagen efter til mos.
  3. 2 store æbler eller 4-5 små æbler dækkes kun lige af vand og koges til mos.
  4. De to mostyper blandes sammen i forholdet 1:1 til en æblesveskemos. Det kan være nødvendigt at stavblende mosen, hvis der er større stykker i.

Du bager så æbleskiverne i en æbleskivepande, hvor du propper ca. 1 tsk. mos inden i hver æbleskive.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x