Aurora Lån – Anmeldelse af Kviklån

Her kan du læse om et af de dyre kviklånefirmaer i Danmark – Aurora Lån. Jeg vil gennemgå hvem de er, hvad de tilbyder og hvordan lånet fungerer.

De seneste år er kviklån blevet mere udbredte i Danmark, og der er dukket det ene kviklånfirma op efter det andet. Et af dem er Aurora Lån, og formålet med denne artikel er at give dig et overblik over hvem de er og hvad de tilbyder.

Hvis du selv har erfaringer med at låne hos Aurora Lån er du meget velkommen til at dele dine erfaringer i en kommentar nederst. Det samme gælder hvis du finder en fejl, der bør rettes i artiklen.

Hvem er Aurora Lån?

Vi starter lige med at kigge på hvem Aurora Lån er. De har altså hjemmesiden Auroralan.dk, der ifølge DK-hostmaster er ejet af en person bosat i Storbritannien. Firmaet bag hedder Aurora Financial Aps, der ligeledes er ejet af et engelsk firma.

Opdatering! Domænet for Aurora lån er nu lukket, og viderestiler nu til Tando lån (tandolan.dk) som er registreret af person bosat i Storbritannien.

Hvordan fungerer et Aurora Lån?

Et Aurora Lån tilbyder ligesom andre kviklån et mindre lån til forholdsvis høje omkostninger. De tilbyder at låne mellem 8.000 og 50.000 kroner. Som noget specielt tilbyder Aurora Lån et Kviklån trods RKI, dvs. selvom du står i RKI-registret er det stadig mulighed for at låne penge.

Hvordan kan det nu lade sig gøre, tænker du måske? Jo, fidussen er at de så kræver at du finder en kautionist, dvs. en person der vil hæfte økonomisk for dit lån, hvis du ikke kan betale det. På trods af at der så er en person med god kreditværdighed der vil stå inde for dit lån, kræves stadig høje renter.

Debitorrenten er hos Aurora Lån 49,9% og ÅOP er 49,9%. Dette lyder måske ikke så højt, men i betragtning af at lånet sikres med en kautionist er det forholdsvis højt.

Selve betalingen foregår månedligt ved betalingsservice.

Hvem kan låne hos Aurora Lån?

For at låne hos Aurora Lån, skal du altså finde en person der kan kreditgodkendes og vil være kautionist. Denne person må selvfølgelig ikke være i RKI registret eller andre gældsregistre.

Det betyder dog at Aurora Lån tilbyder lån trods RKI, og det er derfor ikke nogen hindring hvis du står i dette eller andre gældsregistre.

Hvordan betales et Aurora Lån tilbage?

Betalingen trækkes automatisk månedligt pr. betalingsservice. Hvis du ikke kan betale, vil din kautionist hæfte for lånet og vil blive bedt om at betale.

Du kan også vælge at betale mere af på lånet end de månedlige afdrag.

Skal jeg tage et Aurora Lån hvis jeg står i RKI?

Nej! For det første er det ikke en god ide at låne flere penge, hvis du står i RKI registreret. Læs mere om det her.

For det andet vil din kautionist kunne få et bedre lån andre steder med meget lavere omkostninger, end hvad Aurora Lån kan tilbyde. Det er alt for dyrt i forhold til den kreditværdighed de kræver af kautionist. Og i praksis er lånet egentlig kautionistens, som så låner dig penge. Så det ville være bedre hvis kautionisten låner penge i banken.

Jeg håber dette gav dig et overblik over hvad Aurora Lån er og hvordan et Aurora Lån fungerer. Hvis du selv har nogle erfaringer, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

Bemærk at satserne der er angivet i denne artikel, kan have ændret sig siden artiklen blev skrevet. Tjek selv de seneste satser ud på firmaets hjemmeside.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x