TweetDeck hedder XPro og er ikke længere gratis

Det meget anvendte Twitter-værktøj TweetDeck er ikke længere gratis for alle, og har nu skiftet navn til XPro.

TweetDeck har for mange været et værktøj, hvor man hurtigt kunne få et overblik over nye tweets inden for et bestemt tag. Man kunne følge mange forskellige tags og personer på én gang og se hvad der rørte sig. Det har blandt andet journalister benyttet sig en del af, for at kunne skrive historier til medier. Men det er slut nu – i hvert fald hvis man ikke betaler for at bruge X (det tidligere Twitter).

TweetDeck har skiftet navn til XPro, i tråd med Twitters navneskift til X. Samtidig har X valgt at gøre det til en premium-feature, så det er kun hvis du betaler for at bruge X at du også kan bruge XPro.

Det er selvfølgelig smart nok af dem, og logisk nok at et så godt værktøj er en premium-ting. Alligevel er det ærgerligt, fordi det begrænser endnu en elsket del af det gamle Twitter.

Når man forsøger at gå ind på TweetDeck, så omdirigeres man til Twitter og der vises muligheden for at opgradere til premium.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x