Elon Musk vil fjerne muligheden for at blokere på Twitter/X

I et opsigtsvækkende tweet meddeler Elon Musk at muligheden for at blokere andre brugere vil blive fjernet.

Mange har sikkert blokeret andre Twitter/X brugere, hvis de går over stregen. Den mulighed forsvinder dog snart, hvis det står til X’s ejer Elon Musk. I et tweet fortæller Elon Musk nemlig, at bortset fra private beskeder, så vil muligheden for at blokere andre blive fjernet.

Man vil dog fortsat have muligheden for at mute andre konti. Forskellen mellem at blokere og mute er, at hvis du muter kan de personer stadig læse hvad du skriver og kommentere på dine tweets, men du vil ikke selv blive notificeret omkring det.

Elon Musks tanker om at fjerne muligheden for at blokere andre brugere har allerede modtaget en del kritik. Kritikken lyder på at det også vil fjerne muligheden for at bekæmpe chikane, trolls og spam som mange oplever. Her henviser Elon Musk til at man så bør mute i stedet.

Nogle mener ikke at Twitter/X kan fjerne muligheden for at blokere, fordi det er imod Apple’s retningslinjer, hvilket så vil føre til at X ikke kan være repræsenteret på iPhones. Der fremgår nemlig af App Store guidelines at en app skal kunne have “the ability to block abusive users from the service”. Også ved Google Play er der tilsvarende retningslinjer. Det er derfor uvist om det overhovedet juridisk er muligt for Elon Musk at fjerne blokeringsmuligheden.

På en måde synes jeg faktisk det er fornuftig nok at muligheden for at blokere forsvinder, fordi den har til tider været brugt for meget. Men der burde være en mellemting mellem blokering og mute, hvor man som person mister muligheden for at kommentere på tweets, men stadig kan læse hvad en person skriver.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

1 Comment
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments

@andreas Han må være ret sur, over alle de brugere der har blokkeret ham.

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x