Se hvornår i døgnet du bruger strøm

I denne artikel skal vi se på hvordan du får data for hvilke timer i døgnet du bruger strøm og hvad du kan bruge dem til.

Der er mere og mere fokus på at bruge strøm i de timer af døgnet hvor strømmen er billigst. Derfor skal vi i denne artikel se på hvordan du kan se hvornår i døgnet du bruger strøm i din husstand. Vi skal downloade disse data til en Excelfil, hvor du så kan analysere data og blive klogere på dit forbrug.

Først skal vi have fat i dine forbrugsdata. Dem kan du downloade inde fra den hjemmeside der hedder Eloverblik.dk, hvor du logger ind med MitID. Eloverblik.dk er en offentlig hjemmeside der drives af Klima, Energi og Forsyningsministeriet, og her kan du finde alle fjernaflæste data for dit elforbrug. Det kan du sikkert også igennem forskellige apps eller dit elselskab, men der er i hvert fald også mulighed for både at se dem herinde og downloade dem.

Når du er logget ind med MitID kan du se en liste med de adresser der er tilknyttet til dig. Sørg for der er sat kryds i checkmarket til højre. Nu skal vi så downloade data for dit elforbrug time for time. Det gør vi ved at trykke på “Hent data”.

Her skal du så vælge hvilke data du vil downloade. Du skal vælge Måledata = forbrug under datatype. Så vælger du perioden – her har jeg valgt at jeg vil se data for hele 2022. Som filformat skal det være Excel. Og som tidsopløsning skal det være Time, fordi vi vil gerne se forbruget time for time. Når du er færdig scroller du ned og trykker på Download. Efter noget tid skulle der gerne blive downloadet en Excelfil ned.

Det bliver til 8.761 linjer svarende til alle timer gennem året. Nedenunder kan du se hvordan resultatet ser ud. Du kan se hvor mange kWh du har brugt time for time gennem hele året.

Jeg ville nu gerne se en fordeling af kWh gennem året alt efter hvilke timer de er brugt i. Det gjorde jeg ved først at lave en ny kolonne hvor jeg trak starttimen ud fra feltet “Fra_data”. Her brugte jeg følgende kode i H2, som jeg kopierede ned gennem alle rækker i kolonnen:

=TIME(B2)

Det ser nu ca. således ud:

Nu lavede jeg så en ny Pivottabel udfra disse data, ved at vælge Indsæt og så Pivottabel. Her indsatte jeg Timestart som række og Mængde som værdier.

Udfra min Pivottabel lavede jeg nu et Pivotdiagram, som så ser således ud:

Her kan du se summen af kWh der er brugt for de enkelte timer gennem hele året. Men får her et klar indtryk af at der bruges mest strøm i aftentimerne og mindst i nattetimerne – som man også ville forvente. Jeg kan også ændre i Pivottabellen så i stedet for at vælge sum af værdier vil jeg se gennemsnit af værdier. Så får jeg det gennemsnitlige antal kWh jeg bruger time for time gennem døgnet.

Jeg har også lavet en graf hvor jeg kan se fordelingen af elforbruget i procent time for time, således at jeg kan se, at 29,4% af mit elforbrug ligger i tidsrummet kl. 17-21.

Jeg håber denne artikel gjorde dig klogere på hvordan du kan få fat i dine egne data for elforbrug og bruge dem til at se på hvordan dit elforbrug er fordelt. Hvis du har nogle spørgsmål kan du bare skrive dem i en kommentar nederst.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x