McDonalds papsugerør – De mest elendige sugerør

Efter forbuddet mod plastiksugerør, har de fleste erstattet dem med papsugerør. Men af alle papsugerør har McDonalds de dårligste.

EU indførte fra 2021 et forbud mod engangsplast, hvilket også omfattede sugerør. Det er selvfølgelig et vigtigt skridt mod et bedre miljø, men samtidig er det også min oplevelse at nogle har fundet en bedre erstatning end andre. Jeg må også blank erkende, at papsugerør er ikke et ligeværdigt alternativ til de plastik-sugerør vi havde før.

I de fleste tilfælde fravælger jeg papsugerøret og drikker sodavand eller lignende direkte af beholderen. Men der er jo nogle drikkevarer der ikke fungerer uden et sugerør, som for eksempel en milkshake eller smoothie. Og så er der nogle der ikke kan drikke uden et sugerør, for eksempel nogle ældre og ellers små børn.

Jeg har flere gange forsøgt at drikke en milkshake fra McDonalds med deres papsugerør. Efter fem minutter klapper sugerøret helt sammen, og det er fuldstændig umuligt at få mere op med det sugerør. Samtidig er smagen virkelig dårlig, og man sidder med papirstykker i munden bagefter.

Jeg er nok nået frem til den erkendelse at der er nogle drikkevarer jeg ikke har lyst til at drikke mere, hvis det skal gøres med et papsugerør. Capri Sonne smager ikke så godt som før, og milkshakes eller smoothies har jeg ikke tænkt mig at drikke med et papsugerør. Måske jeg skal til at vænne mig til at tage et genbrugeligt glas- eller metalsugerør med.

Har du fundet nogle gode løsninger på de fuldstændige elendige papsugerør? Så må du meget gerne dele dem med mig i en kommentar nederst.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x