Her kan du klage over urimelige lån

Er du blevet uretfærdig behandlet i forbindelse med et kviklån eller en anden form for lån. Her kan du klage.

Hvad gør man hvis en låneudbyder tager urimelig høje renter? Eller hvis du skal betale mere for dit lån, end der fremgår af din låneaftale? Én mulighed er at klage til Ankenævnet for Finansieringsselskaber.

Ankenævnet er et privat ankenævn der er etableret fra den 1. januar 2015, og som behandler klagesager i forbindelse med optagelse af lån. Det er et ankenævn der er oprettet af Finans og Leasing, Dansk Kredit Råd og Forbrugerrådet.

Når du klager til ankenævnet, vil de først forsøge at få begge parter til at indgå et forlig. Kan det ikke lade sig gøre, laver de en afgørelse i ankenævnet.

Hvad kan jeg klage over?

Ankenævnet for Finansieringsselskaber behandler klager fra forbrugere af Fritstående lån og kreditter, der er ydet af finansieringsselskaber der er etableret i Danmark. Hvis begge parter er enige om det, kan nævnet også behandle klager over udenlandske finansieringsselskaber.

Før du kan klage skal du først have forsøgt at få en ordning med lånefirmaet. Du skal altså først skrive til lånefirmaet, for at se om du kan finde en løsning. Hvis de afviser det, kan du klage.

Hvis det viser sig du ikke kan klage til ankenævnet, så har du stadig mulighed for at klage. Så skal du indbringe klagen for domstolene. Her er det vigtig at det krav du frembringer kan blive forældet.

Der er en frist der hedder, at Ankenævnet skal være færdig med at behandle en sag, senest 90 dage efter at sagen er blevet fuldt belyst. Dvs. efter at Ankenævnet har modtaget alle oplysninger.

Hvad koster det?

Det koster 200 kroner at indbringe en klage til Ankenævnet. Hvis du får medhold, bliver dette beløb tilbagebetalt.

Hvis du får medhold, skal lånefirmaet også betale et beløb. Selve driften af ankenævnet, det er det Finans og Leasing samt Dansk Kredit Råd der betaler for.

Hvilke afgørelser har der været?

Umiddelbart skulle alle afgørelser gerne være offentliggjort på nævnets hjemmeside. Her fremgår dog ikke mange sager, så i virkeligheden anvender forbrugere måske nævnet alt for lidt.

Der fremgår nemlig på hjemmesiden kun 1 sag fra 2016, 2 sager fra 2017 og 1 sag fra 2018.

Sagen fra 2016 var en sag mod L’Easy, hvor forbrugeren klagede over at lånet blev udbetalt til en forkert konto. Forbrugeren påstod at han fortalte at Leasy skulle udbetale lånet til en anden konto, end den han havde brugt tidligere. Dette fortalte han i telefonen, men det blev alligevel udbetalt til den gamle konto. En konto han vel og mærke stadig havde, så han havde stadig fået lånet udbetalt. Alligevel ville han have Leasy til at udbetale beløbet igen, hvilket de nægtede. Forbrugeren fik ikke medhold i denne sag.

I 2017 er der kun én sag offentliggjort, fordi den anden sag er indbragt for domstolene. Sagen fra 2017 omhandlede en sag mod Zaplo.dk. Denne sag er interessant, fordi det var faktisk forbrugeren der vandt denne sag. Forbrugeren havde optaget et lån på 10.000 kroner fra Zaplo. Der fremgik af kreditaftalen, at indbetalinger på lånet først afskrives på tilskrevne renter, herefter omkostninger og til sidst på hovedstolen. Men da forbrugeren foretog en indbetaling, afskrev Zaplo ikke pengene fra hovedstolen, men i stedet fra næste måneds ydelse, så lånet ikke blev afbetalt og forbrugeren skulle blive ved med at betale høje renter.

Sagen fra 2018 var en sag mod Ferratum, og den tabte forbrugeren. Sagen handlede om hvorvidt der var indgået en aftale om et lån samt hvorvidt pengene var blevet udbetalt. Men da der kunne fremvises en låneaftale samt kontoudskrifter, tabte forbrugeren sagen.

Der er altså umiddelbart ikke særlig mange sager der har været bragt for nævnet, men måske fordi ikke særlig mange kender til nævnet. Hermed er der derfor opfordret til, at hvis du føler dig uretfærdigt behandlet, så skal du indgive en klagesag.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x