Sådan afspilles DVD i Windows 10

Del denne artikelShare on Facebook9Tweet about this on TwitterShare on Google+1

En af ulemperne ved Windows 10 er at understøttelsen for at afspille DVD film er væk 🙁 Se her hvorfor og hvad du kan gøre.

Det var måske for godt til at være sandt da Microsoft lovede alle med Windows 7 og Windows 8 en gratis opgradering til Windows 10. En af de ting der ikke blev annonceret tydeligt, var at Windows 10 kommer uden DVD understøttelse. Og vil du have den tilbage, må du betale.

Microsoft har nemlig lavet en app i Windows Store der netop kan afspille dine DVD-film. Den hedder “Windows DVD-afspiller” og koster lige nu 114 kroner. Prisen er pr. PC med Windows 10.

Hvis du har opgraderet til Windows 10 fra Windows 7 Home Premium, Windows 7 Professional, Windows 7 Ultimate, Windows 8 eller Windows 8.1 med Windows Media Center, tilbyder Microsoft dig dog app’en gratis – i hvert fald i en tidsbegrænset periode. Hvor længe har de ikke meldt ud, men det slutter senest når også tilbuddet om at opgradere gratis til Windows 10 stopper. App’en vil så blive automatisk downloaded fra Windows Update.

Grunden til at det nu kommer til at koste penge at afspille DVD på Windows 10 er dels at rettighederne til dette koster penge, og dem vil Microsoft nu ikke betale, når du har fået Windows gratis. Herudover er det jo den nye forretningsmodel som Microsoft kører efter: få Windows gratis, men vil du have lidt ekstra må du betale. Det er en forretningsmodel man også kalder for Fremium modellen.

Er der andre muligheder?

Heldigvis er Microsofts DVD-afspiller app ikke eneste mulighed. Jeg kan anbefale at downloade VLC mediaplayer der kan afspille stort set alle formater i verden – inkl. DVD. Og den er helt gratis.

Fordi selvom der ikke er en DVD afspiller indbygget i Windows 10 kan man sagtens anvende andre tredjepartsprogrammer.

Når du har downloadet og installeret VLC, åbner du bare programmet og trykker “File” og herefter “Open disc” for at starte en DVD film.

Håber dette hjalp på problemerne med at afspille DVD i Windows 10. Ellers er du velkommen til at skrive en kommentar.

 

Rating: 4.9. From 7 votes.
Please wait...
Del denne artikelShare on Facebook9Tweet about this on TwitterShare on Google+1

2 Comments

  1. Julie Skovsende 20. december 2016 Reply
  2. Arne-Beck Christensen 30. marts 2017 Reply

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *