WordPress 4.4 er frigivet

Så udkom næste version af verdens mest populære CMS WordPress. Denne version er spækket med en masse lækre nyheder.

Nyt tema – Twenty Sixteen

WordPress plejer at frigive et standardtema hvert år i forbindelse med frigivelsen af en ny WordPress version. Det gør de også i år og den nye version hedder Twenty Sixteen. Temaet er som sædvanligt et pænt, simpelt tema med en sidebar, der kan anvendes til enhver blogger. Temaet er perfekt responsivt, så det passer både til desktop, tablets og mobiltelefoner.
Twenty-sixteen
WordPress er også blevet bedre til at viser billeder på din hjemmeside responsivt, så det også passer til enhver enhed. Og det virker på alle temaer, så man ikke behøver at tilpasse dem.
WordPress 4.4 er blevet navngivet Clifford Brown efter den kendte jazzspiller.

Indlejr WordPress indhold

WordPress har altid været god til at virke med indlejret indhold. Således har man nemt kunne indlejre indhold fra f.eks. Youtube eller Tumblr.
Dette bliver nu forbedret i WordPress 4.4, hvor du nu kan indlejre dine egne WordPress indlæg på andre hjemmesider. Dette gør man ved blot at kopiere URL adressen for indlægget ind på et indlæg, så indlejres det automatisk.
Der indsættes også et ikon og et link til det oprindelige indlæg. Det betyder du kan finde et WordPress indlæg fra en anden WordPress hjemmeside, indlejre det på din blog og så kommentere det.
Udover dette kan du nu også indlejre nye typer af indhold fra Cloudup, Reddit kommentarer, ReverbNation, Speaker Deck og VideoPress.
Udover disse store nyheder, er også nogle af udviklingsfasciliteterne for WordPress blevet forbedret. Så der er masser af gode nyheder. Skynd dig at opdatere, så du kan nyde gavn af disse (men husk backup først :-))

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x