Sådan virker Android Apps i Windows 11

Kør Android apps i Windows 11, som om det var Windows programmer. Læs lidt om hvordan det virker her.

En af de største nyheder i Windows 11 er muligheden for at køre Android apps direkte i Windows 11. Desværre kom muligheden ikke med i lanceringen i første omgang, og på nuværende tidspunkt skal du derfor være en del af Windows 11’s beta Insider Preview channel for at det fungerer. Men det kommer formentlig med en af de næste opdateringer.

Det er smart at Windows 11 implementerer Android apps, fordi det vil også gøre deres tablets der kører Windows meget mere attraktive. Lige nu slås de nemlig med problemer med manglende apps, såsom NemID og eBoks. Når de apps ikke er en del af Windows, ønsker mange ikke at købe deres tablets. Dette bliver der formentlig ændret på med Windows 11.

For at have muligheden for at køre Android apps, anvender Microsoft en teknologi der hedder IBT (Intel Bridge Technology). Det er en såkaldt post runtime compiler, hvilket betyder at den oversætter Android koden til Windows 11 koden, så den kører ligesom det var en Windows 11 app.

Der findes i forvejen emulators som fx. BlueStacks, der kan køre Android programmer i Windows. Men alle der har prøvet det ved hvor ressourcekrævende det er. Det kører virkelig langsomt. Her er det vigtigt at være opmærksom på at IBT er ikke en emulator – den oversætter selve koden til Windows kode og kører den.

For at installere Android apps kræver det adgang til en app store. Mærkeligt nok har Microsoft her ikke implementeret Google Play Store, som de fleste ellers ville have ønsket. De har i stedet indgået en aftale med Amazon om at implementere Amazon Appstore. Den appstore indeholder mange Android apps, men ikke alle dem du kan se i Google Play. Netop derfor er der nogle udviklere der er igang med at installere Google Play af bagvejen.

Vi håber muligheden for at køre Android apps kommer i en af de kommende opdateringer til Windows 11. Jeg har i hvert fald nogle apps jeg så skal have installeret.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x