Nye Volkswagen elbiler de kommende år

I denne artikel kan du få et overblik over de elbiler som Volkswagen har planlagt at lancere de kommende år.

Volkswagen har de seneste år lanceret en række elbiler, som da også er blevet nogle af de mest populære elbiler. Det drejer sig om ID.3, ID.4, ID.5, ID.7, ID. Buzz og ID. Buzz Cargo. Men faktisk har Volkswagen lovet langt flere elbiler de kommende år, og i denne artikel kan du få et overblik over dem de indtil videre har snakket om.

ID.7 Stationcar

I år fik vi ID.7 i en Sedan-udgave, men Volkswagen har allerede fra næste år planlagt at lancere en Stationcar-udgave af ID.7. Den tror jeg mange vil se frem til, fordi den vil for alvor komme med en elbil i en størrelse hvor familierne kan få barnevognen og de mange andre ting med. Læs mere om ID.7 Stationcar her.

ID.2 Hatchback

I år 2025 planlægger Volkswagen af lancere ID.2 i en hatchback-udgave. Det er den som Volkswagen har markedsført som at være stor som en polo og rummelig som en golf, og ID.2 kommer langt hen ad vejen til at erstatte den gamle Polo. De har dog ikke planlagt at videreføre navnet Polo – i hvert fald ikke indtil videre. ID.2 kommer til at være en vigtig elbil for mange, fordi det bliver en af de billigere elbiler, som forventes at koste under 200.000 kroner. Læs mere om ID.2 her.

Tiguan

I år 2025 forventer vi også at Volkswagen vil lancere en elektrisk Tiguan, som mange kender fra fossilbrændel-segmentet. Den kommer til at være baseret på MEB+ platformen fra Volkswagen. Du kan læse mere om den elektriske Tiguan her.

ID.2 SUV

Året efter lanceringen af Volkswagens første hatchback ID.2, dvs. i år 2026, forventer vi at Volkswagen vil lancere en SUV version af ID.2. Det er også den der kaldes for ID.2X. Den forventes at komme til at koste 285.000 kroner. Du kan læse mere om ID.2 SUV her.

ID.1

I år 2027 kommer Volkswagen med deres mindste elbil, som kommer til at erstatte Up. Den kommer til at hedde ID.1 og den forventes at koste under 150.000 kroner. Læs mere om ID.1 her.

ID. GTI

For nylig breakede Volkswagen også at de havde planlagt at bygge en GTI elbil, som skulle være baseret på ID.2. Vi ved ikke helt hvornår den kommer, men den forventes tidligst at ankomme i 2027. Du kan læse mere om ID. GTI her.

ID. Ruggdzz

I 2027 forventes vi også at se ID. Ruggdzz, som er en terrænkørende stor SUV fra Volkswagen.

Golf MK9

I 2028 forventer vi at se 9. generation af Golf, som kommer som en ren elbil. Det nye er at den dels vil være den første bil baseret på Volkswagens nye SPS platform, men samtidig også være den første (og måske ikke den sidste) hvor de viderefører deres gamle produktnavne. Du kan læse mere om Golf MK9 her.

Trinity

I 2028 kommer også en elektrisk Trinity fra Volkswagen. Den kan du læse mere om her.

Det er de elbiler fra Volkswagen som jeg har hørt kommer de kommende år. Hvis du kender flere er du meget velkommen til at skrive en kommentar nederst.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x