VW ID.1 – En elbil til kun 150.000 kroner

Endelig kommer der flere af de helt billige elbiler. I løbet af de næste år vil Volkswagen lancere en mikrobil med navnet ID.1.

Der var masser af gode nyheder fra Volkswagen ved ugens nyhedsevent. Udover den kommende ID.2 vil Volkswagen også lancere en mikroelbil ved navn ID.1, som skal være en afløser til deres populære Volkswagen Up. Prisen vil være omkring 20.000 euro der svarer til kun 150.000 kroner. Dermed vil vi de kommende år for alvor se elbiler for dem der ikke har råd til at give mange hundrede tusinde for en ny bil.

Vi ved endnu ikke så meget om ID.1, andet end at det er en mindre bil end ID.2 i mikrobilstørrelsen. Med ID.1 får Volkswagen efterhånden en hel familie af elbiler i ID-serien, der kommer til at omfatte ID.1, ID.2, ID.3, ID.4, ID.5 og ID. Buzz.

Rygterne siger at ID.1 vil blive lanceret med en forhjulstrukket elmotor ligesom ID.2, formentlig på MEB Entry platformen. Det siges også at den vil få et batteri på 24 kWh med en rækkevidde på 185 km.

På nuværende tidspunkt forlyder det at ID.1 vil blive lanceret i år 2027, men det kan sikkert ændre sig en del inden den endelige lancering.

5 3 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x