Meebox bliver overtaget af Unoeuro – hvad sker der nu?

Del denne artikelShare on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0

Det er kun én måned siden at Meebox kunne annoncere at de nu var blevet opkøbt af Zitcom Group – det firma der også står bag Unoeuro. Nu overtager Unoeuro alle Meebox’ kunder.

I 2010 startede et nyt webhosting firma i Danmark. De kunne tilbyde billige webhoteller med god support, og de blev hurtigt populære. De hed Meebox og bag stod de unge fyre Patrick og Anders.

Meebox blev hurtigt en af de populære og store webhosting firmaer i branchen. De satte sig på segmentet for personer der søger billige webhoteller, og her kunne Meebox sagtens være med. Det var især deres gode support de blev kendt for, hvor man både fik online chat og tickets, hvis man skulle i kontakt med dem. Herudover har jeg altid godt kunne lide deres høje fleksibilitet, f.eks. så man kunne få e-mailadresser, subdomæner og Let’s Encrypt til alle deres tillægsdomæner. Herudover husker jeg dem også for deres mange gode kampagner, fødselsdagstilbud og konkurrencer.

Nu er Meebox fortid, fordi kun en måneds tid efter de blev opkøbt at Zitcom, kunne de i dag annoncere, at Meebox bliver til Unoeuro. Det betyder at alle kunder nu får et tilsvarende produkt hos Unoeuro. For nogle vil det være fint, fordi Unoeuro har virkelig et godt produkt til en billig pris. For andre vil det være øv, fordi Unoeuro har ikke helt den samme fleksibilitet som Meebox kunne tilbyde.

Hvad kunne Meebox tilbyde?

Meebox har haft 4 forskellige slags webhoteller. Deres billigste var Starter pakken, hvor man for 10 kr. pr. måned kunne få 10 GB plads, 100 GB plads, et domæne, ubegrænsede e-mailadresser og plads, ubegrænsede MySQL databaser, gratis Let’s Encrypt og ubegrænsede subdomæner. De har også cPanel til deres webhoteller.

Deres Premium webhotel kostede 49 kroner pr. måned, og med det fik du mulighed for at kunne have 5 domæner, 50 GB plads og 250 GB trafik.

Premium Pro webhoteller kostede 99 kroner pr. måned, og det gav ubegrænsede domæner og 100 GB plads og trafik.

Deres dyreste webhotel kostede 199 kroner pr. måned, og med det fik du også ubegrænset plads.

Hvad er forskellen på Unoeuro og Meebox?

Unoeuro har ikke præcist det samme produkt som Meebox. De har et webhotel til knap 10 kr. pr. måned, men kun med 5 GB plads. Til gengæld er der ubegrænset med domæner, e-mailadresser og trafik. Unoeuro har også et pro webhotel med 100 GB plads til knap 100 kr. pr. måned.

Unoeuro har derimod IKKE cPanel, da de har udviklet deres eget panel. Det er også et panel der kan meget og er rigtig let at anvende. Men det er jo ikke cPanel, så du har f.eks. ikke adgang til softaculous.

Unoeuro har også gratis Let’s Encrypt ligesom Meebox. Tidligere skulle du tilkøbe HTTPS beskyttelse af din webside, som kostede 1,25 euro pr. måned. Men det har Unoeuro i forbindelse med sammenlægningen nu valgt at gøre gratis for alle.

Du kan hos Unoeuro tilknytte alle de domæner du vil. Du skal bare oprette en såkaldt DNS service, og det er gratis for DK domæner, mens det koster lidt hvis det er en anden domæneendelse. Du skal her være opmærksom på at tillægsdomæne hos Unoeuro giver dig ikke mulighed for at kunne bruge e-mails på domænet, da det kræver et webhotel. Her vil du altså også være ringere stillet end hos Meebox.

Hos Meebox kunne du oprette alle de MySQL databaser du vil. Det kan du ikke hos Unoeuro, hvor du kun får én database med til dit webhotel. Til gengæld kan du købe ekstra for et engangsbeløb på ca. 10 kr.

Hos Meebox havde du mulighed for IMAP der fylder alt det du har brug for, så længe du holder dig til pladsen du har købt på dit webhotel. Hos Unoeuro er der en grænse på 1 GB, men du kan tilkøbe mere plads for et ekstra gebyr pr. måned.

Samlet set vil du sandsynligvis have fået mere frihed på Meebox, end hos Unoeuro hvor du kan risikere flere gebyrer hvis du har mange hjemmesider. Generelt er der altså følgende forskelle mellem Unoeuro og Meebox:

  • Du mister cPanel, men får et andet godt panel fra Unoeuro.
  • Du får stadig en god support hos Unoeuro, men mister online chat.
  • Du kan nu tilknytte alle de domæner du vil, men kan komme til at betale for DNS-service for alle de udenlandske domæner du tilknytter.
  • Du vil ikke kunne få e-mail til dine tilknyttede domæner, uden at betale ekstra.
  • Du vil kun kunne få 1 GB plads til IMAP e-mails.
  • Du vil kun kunne få 1 MySQL database med mindre du betaler ekstra.
  • Du vil kun kunne få Let’s Encrypt hvis du betaler ekstra.
  • Du vil ikke kunne få subdomæner på dine tilknyttede domæner.

Hvis du derimod ikke har brug for cPanel, online chat, e-mails på alle domæner, Let’s Encrypt eller subdomæner til alle dine domæner og kun anvender DK-domæner, så vil du nok ikke mærke det store til skiftet til Unoeuro. MySQL databaser vil du kunne købe ekstra for omkring 10 kr. pr. database som engangsbeløb, så det synes jeg egentlig ikke er så galt.

Er der noget alternativ til Unoeuro, for mig der elsker cPanel?

Unoeuro har ikke cPanel og får det ikke. Så hvis du elsker cPanel eller gerne vil nyde noget af den frihed du havde hos Meebox, kan du evt. kigge på cHosting. Jeg har selv også cHosting og de har en rigtig god support, cPanel, ubegrænsede e-mails og ubegrænsede databaser. Brugte du Let’s Encrypt kan du også bruge det hos cHosting.

Med et platin webhotel til 60 kroner pr. måned (hvis du betaler for 12 måneder ad gangen), vil du hos cHosting få 15 GB plads, 200 GB trafik, ubegrænsede domæner, e-mails, ubegrænsede MySQL databaser, Let’s Encrypt, cPanel, ubegrænsede subdomæner samt en god support og et stabilt webhotel. Til sammenligning koster ubegrænsede domæner hos Meebox 99 kroner pr. måned, men der havde du så til gengæld også 100 GB plads. Hos cHosting har du dog mulighed for at købe ekstra plads, hvis det slipper op.

Fik jeg sagt at cHosting har en Trustpilot score på 9,6? Til sammenligning har Unoeuro 9,5 og Meebox 8,3. Folk er altså tilfredse med den service de får hos cHosting.

Ellers vil jeg også gerne sige at Unoeuro er også et rigtig godt produkt der både er billige, stabile og har en god support. Så for mig at se, skal du vælge Unoeuro hvis du godt kan undvære de ting Meebox havde ekstra. Kan du ikke det skal du vælge cHosting.

Del denne artikelShare on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0

6 Comments

  1. Stegemüller 18. januar 2017 Reply
    • Andreas Andersen 18. januar 2017 Reply
  2. Stegemüller 18. januar 2017 Reply
  3. Søren Kottal 19. januar 2017 Reply
    • Andreas Andersen 19. januar 2017 Reply

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *