Hvilken computer skal jeg købe?

Skal du ud og have en ny computer og er nu i tvivl om hvilken du skal købe? Se en guide til hvad du skal tænke over her.

Det kan være svært at finde den rette computer at købe, når du går ud på markedet og kigger dig omkring. Der findes mange forskellige modeller med forskelligt hardware og til forskellige priser. Her vil jeg give dig lidt forskellige råd til hvad du skal tænke over når du skal ud og købe en ny computer.

Hvad er dit behov?

Det allervigtigste spørgsmål du skal stille, når du skal ud og købe en ny computer, er hvilket behov du har. Skal det være en computer du skal bruge på studiet eller skal den primært bruges til at spille de nyeste computerspil? Skal den stå i stuen eller på værelset? Skal du kunne transportere den med dig? Skal du bruge den på arbejdet? Hvilke programmer skal den køre?

Hvis du skal bruge computeren til at spille de nyeste computerspil på, skal det være en relativ stærk computer med stærk processor, mange RAM og et stort grafikkort. Ofte vil en stationær computer være et bedre valg end en bærbar computer. Og så skal skærmen måske også være lidt større.

Skal den derimod bruges til studiet, er en bærbar computer klart det bedste valg, fordi du skal kunne transportere den med. Herudover behøver den som regel ikke have en særlig stærk processor eller grafikkort – men vælg ikke en med under 4 GB RAM. Husk også at tjekke om batterilevetiden er høj nok til det du har brug for. Du kan også overveje om en Chromebook ikke er nok til dig, hvis du kun skal kunne tage noter til en forelæsning. Eller måske en tablet.

Skal den bruges til arbejdet afhænger det naturligvis af hvad du laver. Men det skal ofte også være en bærbar computer, og ellers gælder mange af de ting som jeg også skrev om studiecomputeren.

Det er også vigtig at overveje hvilke programmer du skal køre. De to mest udbredte computere er nemlig henholdsvis en PC med Windows 10 eller en Mac med MacOS. Der er tale om to forskellige styresystemer, og du skal vide at ikke alle programmer kan nødvendigvis køre under begge styresystemer.

Hvis computeren også skal pynte i stuen, betyder udseendet også en del. Her skal det måske være et flot kabinet og farverne skal måske passe bedre til møblerne.

Hvor skal den købes?

Det kan være fristende at købe din computer i den nærmeste Bilka eller El-giganten. Fordelen er naturligvis at du her også får muligheden for at prøve computeren inden du køber den. Men ulempen er at du ofte kommer til at betale meget mere for den.

I stedet kan du prøve at undersøge hvad den koster på nettet. Her kan du ofte spare en del penge, fordi der er mere konkurrence.

Og så skal du regne med at hvis du køber din computer i El-giganten, vil de forsøge at sælge alt muligt ubrugelig ekstrating med. Det kan være en ekstra forsikring eller måske et antivirusprogram. Ting du i realiteten ofte ikke har brug for.

Hvilke tekniske ting skal jeg overveje?

Ofte er det de tekniske ting folk har sværest ved når de skal vælge en computer. Her kommer derfor en lynguide.

Processoren er computerens kraft. Den måles i GHz og antallet af processorkerner. Jo højere GHz og jo flere kerner desto bedre. Det er bedre at have flere kerner, end høj GHz. Du skal minimum vælge en med 4 kerner hvis computeren skal være stærk.

RAM er computerens hukommelse. Den måles i GB. Jo flere GB RAM desto bedre. Du skal minimum have en computer med 8 GB RAM.

Harddisken er computerens lagringsplads. Her er det vigtige antallet af GB eller TB samt om der er tale om en SSD eller HDD harddisk. Det er bedst med så mange GB som muligt, men i realiteten har du ofte kun brug for omkring 150-200 GB fordi de fleste efterhånden opbevarer ting i skyen i stedet. Derfor er det ikke harddiskpladsen du skal betale mest for. Til gengæld kan det betale sig at vælge en SSD harddisk fremfor HDD, fordi den er meget mere stille. Læs mere om forskellen på SSD og HDD harddiske her.

Grafikkorten er det der trækker grafikken på computeren. Det måles også i GB og jo flere jo bedre. Men den er kun væsentligt hvis du skal bruge computeren til at spille med.

Af operativsystemer kan du ofte vælge mellem Windows, MacOS eller ChromeOS. Alle tre er gode systemer, men Windows er det de fleste kender. Uanset hvad lærer du dog hurtigt systemet at kende.

Det var de gode råd jeg kan give, når jeg skal råde dig til hvilken computer du skal have. Hvis du er i tvivl kan du evt. linke til den computer du tænker at købe i en kommentar og skrive dine behov, så skal jeg gerne fortælle min holdning til om det er den rigtige.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

3 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Gitte Nymann siger:

Hej Andreas, kunne denne være et bud, når man kun har brug for en pc’er til Excel, og der skal være numerisk tastatur, eller har du et andet bud ?
https://www.wupti.com/produkter/computer-og-it/baerbar-computer/baerbar-pc/lenovo-v130-156-n5000-4g-128g-w1?&cid=ps_950201b10000&gclid=EAIaIQobChMIkY3RpruU5AIVB-N3Ch3spgEuEAQYASABEgK7hfD_BwE

Mette siger:

Du har helt rat Gitte Nymann

Hej Gitte. Undskyl d det sene svar, jeg havde helt overset din kommentar 🙂 Desværre ser det ud til at Wupti ikke sælger den model du havde kig på længere. Det ligner det var en Lenovo V130, udfra dit link. Og det tænker jeg er et fint bud. Generelt set, hvis du kun har brug for at bruge Excel, så kræver det ikke så mange systemressourcer.

3
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x