Google lancerer nu konkurrent til ChatGPT og Bing Chat

Google lancerer nu Google Bard, som er en konkurrent til de andre to AI chatrobotter ChatGPT og Bing Chat.

De nye AI chatrobotter ChatGPT og Bing Chat truer Googles eksistens som det førende sted hvor folk søger information. Man kan sammenligne det lidt med dengang hvor Google med sin søgemaskine introducerede en bedre måde at søge på, og dermed udrydede alle de gamle søgeindex som fx. danske Jubii. Før i tiden kategoriserede man hjemmesider og søgeresultater manuelt i forskellige hiarkiopdelte index og her kom Google med en algoritmebaseret søgemaskine, som overtog hele markedet. Nu kommer ChatGPT og Bing Chat med en ny 3. generationssøgning hvor søgeresultaterne er baseret på kunstig intelligens. Det er klart at det truer Googles position og at de derfor har travlt med at komme med på banen her.

Derfor har Google nu lanceret sin egen AI chatrobot på prøve. Den kommer til at hedde Google Bard og den vil i starten blive udrullet i USA og Storbritannien. Chatrobotten kan heller ikke tale andet end engelsk nu, men det vil blive ændret i fremtiden.

Microsoft grundlæggeren Bill Gates har på sin blog udtalt at AI er en af de mest revolutionerende ting han har set siden 1980’erne hvor den grafiske brugerflade ved computere blev opfundet. Han testede teknologien tilbage i 2016 da den begyndte at komme frem, og her bad han AI løse en biologi eksamensopgave med 60 spørgsmål. Resultatet var at AI løste de 59 opgaver korrekt. En del af opgaverne var åbne spørgsmål, som kræver reflektion og alligevel kunne AI løse disse.

Potentialet i AI er spændende, fordi den vil potentielt kunne aflaste en del arbejde rundt omkring. På sygehusene vil den måske kunne beskrive røntgenbilleder eller måske kunne overtage dokumentation i journalerne for læger og sygeplejersker, så de får mere tid ude hos patienterne.

Google har ikke meddelt endnu hvornår de planlægger at udvide tjenesten så den også kan bruges i andre lande, herunder Danmark.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x