Google Home Rutiner – Udfør flere opgaver med én kommando

Google Home Rutiner – Udfør flere opgaver med én kommando

Med rutiner kan du udføre flere opgaver med en enkelt kommando på dit Google Home. Her kan du se hvad Google Home Rutiner er, og hvordan du bruger dem.

En smart ting ved Google Home er de såkaldte rutiner, hvor du kan oprette kommandoer, som udløser at der udføres flere forskellige opgaver med en enkelt kommando. For eksempel kan du når du siger “Godmorgen” få dit Google Home til at tænde for lyset, fortælle om trafikproblemer på vejen til arbejdet, informere om vejret og de aftaler du har den dag.

Indtil videre er der kun 6 rutiner indbygget i Google Home, men du kan i princippet lave dine egne rutiner. Desværre er rutiner endnu ikke kommet til den danske version af Google Home, så det kræver din Google Home taler engelsk. Det er dog forventningen at de snart også kommer med i den danske version.

Hvis du ellers har valgt Google Home med engelsk tale, kan du let oprette nye rutiner. Du trykker på de tre prikker øverst til højre og vælger “Settings”. Så scroller du ned og vælger “Routines”. For at oprette en ny rutine trykker du på “+” og vælger hvilken sætning der skal aktivere rutinen. Endelig kan du vælge hvad rutinen skal udføre og evt. om rutinen automatisk skal køre på bestemte tidspunkter.

Mulighederne for rutiner er mange, og med tiden vil dette formentlig blive udviklet en del. Forestil dig for eksempel at når du åbner din hoveddør, som er en smartlås, aktiveres automatisk en rutine som tænder for lyset i huset, starter for kaffemaskinen og tænder for fjernsynet. Og når du går i seng, sørger en rutine selv for at slukke for alt lys, rulle gardinerne ned og låse dørene.

Det bliver spændende at følge med i, hvornår rutiner kommer til Danmark, men jeg tror at det bliver engang her i 2019. Følg endelig med her på siden, hvor du kan læse så snart der er mere nyt om det.

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

Skriv et svar

%d bloggers like this: