Fremtiden for Sociale Medier i 2019

Her finder du en oversigt over de vigtigste sociale medier, som du bør overveje at være på i 2019.

I 2018 skete der en del på området for sociale medier. Det mest markante der skete i 2018, er nok at folk begyndte at overveje hvad de deler på sociale medier, og om de overhovedet skulle have en profil der. Vi så blandt andet kampagner for at lukke Facebookprofiler, efter massive datalæk på Facebook kom frem.

Det åbner op for spørgsmål om vi overhovedet kan stole på, at de sociale medier opbevarer dine data sikkert nok. Og skal vi overhovedet have en profil på sociale medier? Den diskussion tror jeg vil fortsætte i 2019.

Det kom også frem at Google har valgt at lukke deres sociale netværk Google Plus. Dette sker også efter et datalæk, og så ikke mindst fordi Google Plus nok aldrig blev så populært som Google gerne ville have det til. Efter denne nyhed kom der endnu et datalæk frem, så nu forlyder det at Google endda har fremskyndet lukningen til april 2019. Jeg synes egentlig det er ærgerligt at Google Plus lukker, da jeg faktisk synes det var ret godt – i hvert fald i sin storhedstid.

Endelig kom jo også GDPR reglerne, der også har ramt de sociale medier. Alle sociale medier er så blevet tvunget til at informere deres brugere om hvilke data de indsamler og give brugerne mulighed for at få indsigt i disse data. Og ikke mindst muligheden for at slette dem.

Sociale medier i 2019

Facebook vil stadig være det dominerende sociale medie i 2019, med mindre der sker noget drastisk. Google Plus var nok det stærkeste alternativ til Facebook, men heller ikke det kunne slå Facebook. Siden har der været forsøgt alternativer som Ello eller MeWe – men ingen af dem kommer formentlig til for alvor at kunne konkurrere med Facebook.

Twitter har altid været populær, men for sit helt særlige segment. Her kan man især debattere i korte beskeder, og det synes at være populært især for dem der er træt af Facebooks lange indlæg. Du kan her også debattere direkte med politikere, styrelser og journalister, hvilket du ikke kan i samme grad på Facebook.

Instagram var i 2018 det andetmest populære sociale medie – hvis vi ser bort fra chatmedierne og Youtube, som jo er lidt anderledes medier. Dette vil formentlig fortsætte, fordi Instagram har fået et særlig godt segment hos dem der gerne vil dele billeder.

Tumblr var i 2018 det 7. mest populære sociale medier – lige efter Instagram. De har for nyligt meldt ud, at nu vil de ikke længere tillade profiler der kun serverer erotiske indlæg, som Tumblr ellers har været en del brugt til. Det har selvfølgelig fået disse profiler til at flytte andre steder hen, men det bliver spændende om det betyder at Tumblr kan blive et større socialt medie. Måske de overtager en del af brugere fra Google Plus.

MeWe profilerer sig stadigvæk som et alternativ til Facebook. Jeg tror også en del vil flytte over på dette netværk, og det bliver da spændende at se, om de kan komme op på top 10 listen over sociale medier.

Hvad tror du der kommer til at ske på markedet for sociale medier i 2019? Vil vi se flere netværk lukke? Eller hvilke medier vil opleve vækst i 2019? Kom gerne med et bud i kommentarerne.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x