Den 3. december sagde vi nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Dermed sagde vi også nej til 22 retsakter, hvoraf en del ville gøre det nemmere for erhvervslivet.

Afstemningen om retsforbeholdet kom til at handle om alt andet, end hvad vi faktisk stemte om. Det kom til at handle om ja eller nej til EU. Ja eller nej til grænsekontrol. Ja eller nej til udlændingepolitikken i Danmark. Ja eller nej til Lars Løkke Rasmussen. Ja, faktisk alt andet end Retsforbeholdet.

I afstemningen lå der også at vi skulle tiltræde 22 retsakter, hvoraf de 14 af dem kunne gavne erhvervslivet. Dem har vi nu sagt nej til, og erhvervslivet må så fortsat klare sig uden dem.

Konkursforordningen

Konkursforordningen var et af de retsakter vi skulle tiltræde, hvis befolkningen sagde ja. Dette var en vigtig forordning, der helt klart ville gavne erhvervslivet, hvis vi tiltrådte det. Når en dansk virksomhed handler med en anden europæisk virksomhed, som viser sig at gå konkurs, er der mange virksomheder der må se langt efter at få sine penge igen. Ja, faktisk kommer Danmark bagerst i køen i forhold til andre lande, hvis en virksomhed i et andet EU-land går konkurs.

Ved at tiltræde konkursforordningen, ville danske virksomheder også kunne gøre krav på konkursboet – og danske advokater ville også få lov til at være kuratorer. Det må de ikke i dag.

Så er der nogen der vil sige at vi bare kan lave en parallelaftale. Det har vi bare allerede forsøgt for konkursforordningen, men det lykkedes ikke. Danmark fik nej.

Småkravsforordningen

Småkravsforordningen er et andet af de retsakter vi nu går glip af. Dette går ud på at hvis man har penge på under 15.000 kr. til gode i et andet EU-land, så kan vi let gøre krav på det. I dag kræver det at man hyrer en advokat og så er omkostningerne ofte meget dyrere end de penge vi har til gode. Med småkravsforordningen kan man undgå en advokat, fordi det kan klares med en formular.

Kontosikringsforordningen

Kontosikringsforordningen gør det muligt at fastfryse penge som en udenlandsk virksomhed har stående på en konto, hvis de skylder dig penge. På den måde kan man forhindre at de flytter pengene til udlandet. Denne forordning går vi nu også glip af.

Betalingspåkravsforordningen

Betalingspåkravsforordningen kunne bruges i sager, hvor skyldner indrømmer han skylder penge, men bare ikke vil betale. Her ville man så kunne få den lokale foged til at indrive pengene – lidt ligesom man kan i Danmark.

Cyberkrime-direktivet

Cyberkrime-direktivet ville gøre det muligt at bekæmpe grænseoverskridende IT-kriminalitet, og derved gøre det mere trygt for danske virksomheder.

Markedsmisbrugs-direktivet

Markedsmisbrugs-direktivet handlede om at bekæmpe kursmanipulation og insiderhandel med værdipapirer. Danmark er med i dele af forordningen, men man ville så kunne tiltræde hele forordningen hvilket ville beskytte danske virksomheder.

Falskmøntneri-direktivet

Falskmøntneri-direktivet var et direktiv der skulle få EU-lande til at arbejde sammen om at bekæmpe svindel med falske penge. Det vil gøre både euroen og kronen mere sikker, og dermed gavne erhvervslivet.

Bevisoptagelsesforordningen

Bevisoptagelsesforordningen er en forordning der gør det lettere at indsamle beviser, i tilfælde af tyveri, i andre EU-lande.

Mæglingsdirektivet

Mæglingsdirektivet handler om at man i en tvist kan bruge en mægler fremfor retssager til at løse tvisten. Det vil gøre det lettere og billigere for virksomheder at løse tvister.

Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler

Hvis Danmark handler meget med et 3. land, ville denne forordning gøre det muligt for Danmark selv at forhandle aftaler om lovvalg med dette land.

Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt

En forordning der slår fast hvilke regler der gælder hvor, hvilket giver en mere ensartet retstilstand når man handler med EU-lande.

Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt

En harmonisering af regler for erstatninger, hvilket gør reglerne mere ens i EU.

Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav

En forordning der gør det lettere for danske virksomheder, at få penge de skylder fra andre virksomheder i EU.

Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

Et direktiv der gør det lettere at opklare røverier, hvilket kan beskytte danske virksomheder mod røverier.

Nogle af disse mange retsakter skal vi nok finde en anden løsning til. Men andre har vi jo allerede fået nej til andre løsninger til, f.eks. Konkursforordningen. Og ikke alle disse direktiver kan vi bare lave i dansk lovgivning, fordi de handler om samarbejde med de andre EU-lande. Og hvis de ikke vil samarbejde med os, når vi ikke er med på retsområdet, så kan vi jo ikke gøre det.

Hvad synes du om disse direktiver? Er det ærgeligt at Danmark ikke kunne tiltræde disse direktiver? Vil de betyde noget for din virksomhed? Skriv gerne en kommentar.