Disneyland Paris – De billigste hoteller

Her kan du få et overblik over de forskellige hoteller der er tilknyttet Disneyland Paris, og hvad prisforskellene er.

Der findes mange forskellige hoteller tilknyttet Disneyland Paris, og du har mulighed for at købe pakker der både giver overnatning på hotellet og adgang til parken. Samtidig får du også gratis parkering både ved hotellet og parken hvis du booker et hotel. I denne artikel skal vi se på nogle af de forskellige hoteller du kan vælge imellem.

Jeg lavede dette pristjek i forbindelse med jeg selv skulle planlægge en ferie på 4 dage for familien (2 voksne og 3 børn) i juli 2022. Det endte med jeg valgte Davy Crockett Ranch, som havde det billigste tilbud. Her fik jeg tre overnatninger inklusiv fri adgang til Disneyland for 16.649 kroner. På nuværende tidspunkt er en del af hotellerne ved Disneyland optaget i sommerferien, hvorfor det er svært at sammenligne priser. Derfor har jeg sammenlignet priserne for 4 dage i uge 38 i september.

Davy Crockett Ranch

Lad os starte med Davy Crocket Ranch, som jeg valgte. Stedet består af en masse træhytter, hvor du kan overnatte med familien. Der er et lille køkken med opvaskemaskine, to toiletter og et badeværelse. Og så er der en dobbeltseng, tre enkeltsenge, en madras og en sofa, så du faktisk kan overnatte op til 7 personer i boligen. Der er også et mindre vandland I kan benytte. Prisen for dette er 10.977 kroner inklusiv adgang til parken.

Disney Hotel New York – The Art of Marvel

Dette er et fint hotel kun 10 minutters gang fra Disneyland. Det er opført i moderne New York stil og så udsmykket med ting fra Marvel. Det er et hotel i den finere klasse. Du får et ophold her for 54.663 kroner.

Disney’s Newport Bay Club

Igen et hotel i den fine klasse. Ligger 15 minutters gang fra Disneyland. Du får et ophold til 21.058 kroner.

Villages Nature Paris by Center Parcs

Et hotel der faktisk er angivet til 4 stjerner og her har en rigtig god pris på kun 8.395 kroner, hvilket gør det til det billigste hotel jeg har fundet.

Disneyland Hotel

Et af de flotteste hoteller der findes ved Disneyland, som er det klassiske slot. Der findes desværre ikke en pris lige nu, fordi det er under renovering, men det er formentlig i den dyrere klasse, da der er tale om et 5-stjernet hotel.

Disney’s Hotel Santa Fe

For disse kunne jeg heller ikke indhente en pris. Der fremgår ikke om det er fordi det er under renovering, eller om det er fordi det allerede er booket. Hotellet er kun 2-stjernet, men er et af Disneys egne hoteller.

Magic Circus Fabulous Hotels Group

Dette er et af partnerhotellerne, og her får du et ophold inklusiv adgang til parken for 15.224 kroner.

Radisson Blu Hotel Paris, Marne-la-Vallée

Radisson Blu er et af de hotelkæder de fleste kender, og de er også partner med Disneyland. Du får et ophold inklusiv adgang til parken for 16.928 kroner.

Adagio Marne-la-Vallée Val d’Europe

Endnu et partnerhotel. Koster 10.968 kroner for et ophold.

Explorers Fabulous Hotels Group

Dette hotel kan du booke for 14.481 kroner for et ophold.

Hôtel l’Elysée Val d’Europe

Det koster her 14.568 kroner for et ophold.

B&B Hotel

B&B Hotel koster 11.651 kroner for et ophold.

Ved dette pristjek er det billigste hotel et af Disneylands egne hoteller – Villages Nature Paris by Center Parcs. Det 2. billigste er Adagio Marne-la-Vallée Val d’Europe som er et af partnerhotellerne og Davy Crockett Ranch som er Disneylands egne hytter. Hvilket du vælger afhænger selvfølgelig ikke kun af prisen, men også om du foretrækker et hotel eller at bo i hytter.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x