CCS vs CHAdeMO hurtigopladning – Forskellige standarder

I denne artikel kan du læse om de forskellige standarder der findes for hurtigopladning.

Når du skal oplade din el-bil ude i byen, vil du ofte vælge hurtigopladning hvor opladningen sker med jævnstrøm (DC). Her findes der forskellige standarder. De to udbredte standarder der har været er CCS standarden og CHAdeMO standard.

CHAdeMO standarden er den japanske hurtigladestandard. Det er meget få biler der bruger den standard i Danmark. Faktisk skulle det kun være Nissan Leaf og Mitsubishi der har brugt denne standard. Men selv Nissan er nu også begyndt at bruge CCS standarden i stedet for på det europæiske marked, og derfor vil det være denne standard der vinder frem når ladenetværket udbygges de kommende år. CCS standarden er den europæiske ladestandard.

På nogle hurtigladenetværk har du haft muligheden for både at vælge CCS og CHAdeMO, så hvis du er på sådan en ladestation vil du stadig kunne oplade, hvis du har en Nissan Leaf. Men nogle ladestationer tilbyder udelukkende at du kan oplade med CCS, og her vil du altså derfor ikke kunne oplade hvis du har en Nissan Leaf.

Det var faktisk CHAdeMO standarden der kom først frem, og den har bestemt også sine fordele. Men i 2014 besluttede EU, at den standard der skulle være i EU skulle være CCS standarden. Det betyder at ladestationer SKAL tilbyde opladning med CCS, men det betyder ikke at de ikke også må tilbyde opladning med CHAdeMO.

Blandt andet ladestationerne fra IONITY der udbygges lige nu tilbyder udelukkende opladning med CCS standarden. Så her vil bilister der har en Nissan Leaf ikke kunne lade op.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x