Blockbuster – lej film on demand på nettet

Det er slut med at leje en film fra en blockbuster butik. Til gengæld kan du gøre det hjemmefra, hvor du kan se film via en app fra blockbuster. 
I gamle dage var Blockbuster den største butik, hvor man kunne komme ind og leje en god film. Man betalte typisk omkring 40 kr. og lejede så en film i 24 timer, hvorefter den skulle afleveres igen. Det var meget populært og stort set alle benyttede det.
Siden er teknikken løbet fra Blockbuster butikken. Folk gider ikke længere gå ind i en butik for at leje en film, når de har så mange streamings tilbud derhjemme. Det fik også Blockbuster til at lukke alle deres butikker.
Nu er de overtaget af TDC, der har lanceret Blockbuster som en online streaming tjeneste, hvor du nu kan leje film hjemmefra via en app. Princippet er ellers det samme, at du betaler et beskedent beløb og så kan du se en film i en begrænset periode.
Blockbuster-hjemmeside
Lejede film on demand, som Blockbuster tilbyder, adskiller sig fra andre streaming tjenester ved at du her lejer filmene enkeltvis og ikke bare et abonnement, hvorefter du får adgang til adskillige film. Til gengæld kan du ofte finde nyere film på Blockbuster, end du kan på f.eks. Netflix.
Filmene er i HD kvalitet, så det er lige så godt som hvis du lejede en DVD film. Der er også snart 4K kvalitet på vej. Det koster 49 kroner at leje en film på Blockbuster eller 3 for 99 kroner. Hvis du vælger ældre film, kan du typisk slippe med 19 kroner.
Fordelen ved Blockbuster er altså at du kan sidde derhjemme og leje alle de nyere film. Du lejer filmene i 48 timer og du kan ikke få en bøde for at aflevere for sent, fordi de holder automatisk op med at virke igen. Du kan også købe filmene, så de gemmes i Blockbuster og du derved altid kan se dem.
De understøtter stort set alle platforme, herunder iOS, Android, Playstation, PC, Mac og et hav af smart TV. Det allerbedste er at de også understøtter Chromecast, så du kan caste en film direkte op på dit TV med din mobiltelefon. Foretrækker du Apple TV, kan det også lade sig gøre med Airplay.
Udvalget af film er rigtig godt ved blockbuster og hvis man vil afspille dem kører de stabilt. Også deres Chromecast funktion kører rigtig stabilt, så det er en fin mulighed, hvis man en lørdag aften gerne vil se en film.
Har du nogle spørgsmål til Blockbuster er du meget velkommen til at lægge en kommentar.
Find Blockbusters hjemmeside her.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x