Apples kommende elbil – det ved vi om den

Apple er på vej med en delvist selvkørende elbil. Her er hvad rygterne siger om den kommende Apple bil.

En elbil spækket med lækkert Apple udstyr. Det vil du måske kunne køre de kommende år. Apple er meget hemmelighedsfulde omkring det, men der er sluppet flere rygter ud, som vi skal se på her.

Oprindeligt ville Apple lave en fuldstændig selvkørende bil, men siden har de trukket i land og nu bliver den kun delvis selvkørende. Lidt ligesom Tesla. Det er dog ikke sikkert at der vil være adgang til den selvkørende funktion uden for USA.

De menes at have allieret sig med Hyundai Group der skal producere selve bilen, måske som en Kia, men Apple vil have lov til at bestemme stort set det hele og det skal ende med at blive en “Apple bil”.

Apple vil udvikle helt ny batteriteknologi til bilen, der skal være både billigere og have en længere rækkevidde. Blandt andet vil de anvende Monocell-batteriteknologi, som skulle øge batteriets energitæthed og dermed øge rækkevidden og ydeevnen på elbiler. Med Monocell-batteriteknologi kombineres flere separate battericeller til en enkelt stor celle, der derved giver en større energitæthed. Fordelen ved denne teknologi er, at det reducerer behovet for ledninger og plads til at samle de separate celler, som dermed kan resultere i en større batterikapacitet i forhold til størrelsen og vægten af batteriet.

Materialet i batterierne skulle være baseret på lithium-ferrofosfat (LFP). Det skulle være mere stabil, billigere og mere miljøvenlig end traditionelle lithium-ion batterier. LFP-batterier er også mindre tilbøjelige til at overophede og er derfor mere sikre.

Vi ved ikke hvad prisen bliver på bilen, men den menes at komme til at koste under 100.000 dollars. Den ventes at komme ud i 2026, men at man allerede vil kunne forudbestille den fra 2025. Vi ved ikke meget om størrelsen, men der skulle være tale om en Sedan.

5 2 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x