WPhosting.dk – specialiseret hosting til WordPress

WPhosting.dk er en af de nyere udbydere af webhoteller i Danmark. De specialiserer sig i at tilbyde hosting specielt til WordPress. Se her hvad de tilbyder.
De tilbyder hosting til meget billige priser – faktisk kun 7,95 kr. pr. måned for deres mindste webhotel. Med i denne pakke er 5 Gb diskplads og en maksimal trafik på 15 Gb. Du kan kun tilknytte 1 domæne til webhoteller, men til gengæld får du alle de MySQL databaser, e-mailkonti og subdomæner du ønsker.
Sammenligner vi med Unoeuro, så er de lidt billigere, da Unoeuro koster 9,32 kr. pr. måned. De har også 5 Gb diskplads, men ubegrænset trafik. Ubegrænset trafik er dog ikke helt ubegrænset, hvilket du kan læse mere om her. Alligevel er det værd at tage med, at Unoeuro her ikke har en fast grænse for trafik, som WPhosting.dk.
Herudover kan man også ved Unoeuro tilknytte alle de domæner man vil, hvilket ikke er en mulighed ved WPhosting.dk.
Sammenligner vi med Meebox, er WPhosting.dk også biligere. Meebox koster nemlig 10 kroner pr. måned. Til gengæld har Meebox 10 Gb diskplads og 100 Gb månedlig trafik. Altså MEGET MERE trafik pr. måned, end WPhosting.dk tilbyder.
WPhosting.dk’s administrationssystem er cPanel, der er det vi også kender fra Meebox. Her kan man installere en del forskellige scripts, herunder WordPress – men også f.eks. Joomla, Drupal, Mediawiki osv.
Jeg synes stadig det er svært at finde argumentet for hvorfor man lige skulle vælge WPhosting.dk fremfor f.eks. Unoeuro. Det er vel næppe den 1 kr. pr. måned der skal gøre udslaget – og Unoeuro tilbyder meget mere med i pakken og kører rigtig stabilt.
Herudover synes jeg også det er svært at finde argumentet for at de lige netop skulle være mere specialiseret i WordPress end Unoeuro.
Uanset hvad bliver det jo spændende at følge med i hvor stabile de er. I sidste ende er det jo ofte servicen og hastigheden der afgør om det er en god webhosting udbyder. Har du erfaringer med WPhosting.dk, må du meget gerne dele dine erfaringer i kommentarerne.

0 0 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x