Windows 10 20H2 – Næste opdatering til efteråret

Til efteråret kommer næste opdatering til Windows 10, der har fået navnet 20H2. Se nyhederne her.

Microsoft fortsætter strategien med halvårlige opdateringer til Windows 10. Inspireret af linux og MacOS der i mange år har kørt med hyppige mindre opdateringer, i modsætning til Windows der har fået en ny kæmpeversion ca. hvert 5. år.

Næste version kommer omkring oktober 2020 og har fået navnet 20H2. Bemærk den nye nomenklatur hvor den første opdatering i 2020 (der kom maj 2020) får navnet 20H1 og den anden opdatering 20H2. Den nomenklatur minder lidt om Ubuntu hvor den version der udkommer i april 2020 hedder 20.04. Tidligere var nomenklaturen for Windows 10 årstal og måned, fx. Windows 10 version 2009 for den version der udkommer september 2020, der er lidt samme stil.

H2 står for second half, fordi den udkommer 2. halvår. Indtil videre ser det ud til at microsoft vil lade H1 versioner være major opdateringer og H2 minor opdateringer.

Vi ved endnu ikke meget om hvilke nyheder 20H2 kommer til at indeholde. Men det forlyder det bliver en mindre opdatering, der ikke så meget fokuserer på ny funktionalitet, men mere på bedre ydeevne og kvalitet.

Blandt andet vil startmenuen og taskbar blive opdateret, og vil kunne tilpasses mere. Ellers bliver 20H2 også første version født med den nye Chromiumbaseret Edge browser.

Som nævnt forventer vi at 20H2 kommer til oktober 2020 og det bliver spændende at følge nyhederne de kommende måneder.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x