Linux skal understøtte Flutter apps

Canonical og Google har indledt et samarbejde, hvis formål er at få Flutter apps understøttet i Linux.

Flutter er et programmeringsmiljø skabt af Google, hvor man kan lave apps til en lang række platforme udfra den samme kode. Blandt andet understøttes Flutter af Android, iOS, MacOS, Windows og det kommende Google Fuchsia. Nu har Canonical – dem der står bag Ubuntu – indledt et samarbejde med Google, hvis formål er at få Flutter understøttet på Linux, det vil sige så man kan lave linux desktopprogrammer med Flutter.

Programmerngsmiljøet er i forvejen meget udbredt, og der findes i dag over 80.000 apps i Google Play som er lavet i Flutter. Flutter apps skrives i programmeringssproget Dart, som Google også står bag.

Ideen er at gøre det lettere for linuxudviklere at udvikle Flutter apps til linuxdesktoppen, og så kan de bagefter publicere app’en i Snapstore, som også Canonical står bag. Herefter vil den nye app kunne bruges i en lang række linuxdistributioner.

Det er lidt en win-win situation for Google og Canonical. Google får flere apps udviklet i Flutter og Canonical får flere apps til at bruge Snap store. Det er også Canonical der står bag snaps, som er standard i Ubuntu, men gennem tiden har der været delte meninger om snaps og ikke alle linuxbrugere bryder sig om snaps. Blandt andet kan det nævmes at Linux Mint i deres seneste version 20 har valgt at fjerne understøttelsen af snaps. Om snaps eller Flutter får succes i linux må tiden vise.

For at komme igang med Flutter i linux, skal du først installere Flutter SDK via Snapstore. Herefter skal du køre følgende kommandoer for at kunne lave linux desktopprogrammer i Flutter:

flutter channel dev
flutter upgrade
flutter config --enable-linux-desktop

Du kan også installere Flutter galleriet, for at se flere eksempler. Det er nemt at lære Dart og komme igang med Flutter er mit indtryk, så jeg planlægger selv at kigge nærmere på det senere på året.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x