Snaps og Linux – og hvorfor de er så upopulære

Snaps der er linuxpakker som distribueres i Snap Store har gennem tiden modtaget stor kritik. Jeg opsummerer problemet i denne artikel.

For nylig meldte Linux Mint ud, at snaps og snapd ikke vil være en del af Linux Mint 20. Årsagen er noget af den kritik der har været af snaps de seneste år, og som jeg vil kigge nærmere på i denne artikel.

Hvad er Snaps?

Men først skal vi lige se nærmere på hvad snaps er for noget.

Snaps er et pakkestyringssystem der er udviklet af Canonical (dem der står bag Ubuntu) og er altså en af de måder programmer installeres på i linux. Selve pakkerne hedder snaps og det program der skal håndtere dem heddwr Snapd. Snaps distribueres i en app store, der hedder Snap Store.

Det smarte ved snaps er at pakken indeholder alle de dele der skal bruges for at kunne køre, hvor traditionelle pakkestyringssystemer som APT i linux skal tilpasses den enkelte distribution. Det betyder at meningen med snaps er at de skal kunne bruges på alle linuxdistributioner (der understøtter dem). Det vil gøre det nemmere for både brugerne, der ikke skal tænke på hvilken distribution de har når de skal installere et program, men også udviklerne der kan lave en pakke der virker overalt. Det er noget der har manglet i linux.

Snaps er ikke det eneste pakkesystem der kan det i linux. Der findes flere andre tilsvarende pakkesystemer, for eksempel Flatpak og AppImage.

Hvorfor kritiseres snaps?

Alt det lyder meget smart, men hvad er så problemet med snaps?

Noget kritik går på at snaps fylder mere og gør programmerne langsommere. Andre mener at snaps primært er tilpasset Ubuntu, og fremmer anvendelsen af Ubuntu. Desuden fremhæver nogen at pakkeformatet er for afhængig af Snap Store, og er for centraliseret.

I 2019 valgte Canonical i Ubuntu at implementere en tom Chromium pakke når man forsøger at installere med APT. I stedet installeres automatisk den tilsvarende snap for Chromium. Det har ført til en del kritik af at Ubuntu forsøger at få snaps ind ad bagvejen uanset hvad brugerne ønsker, og var da også dråben der fik Linux Mint til at fjerne understøttelsen af snaps.

Der har også været sikkerhedsproblemer med at auto-update af snaps ikke kan slås fra. Desuden at Canonical ikke kontrollerer om malware i form af snaps kommer ind i Snap Store.

Der er heller ikke nogen kontrol med at det software der ligger i Snap Store er opdateret. For eksempel havde Microsoft i flere år en forældet version af Skype, hvilket kan være et sikkerhedsproblem.

Normalt kører snaps også i en sandbox, hvilket er godt for sikkerheden, fordi det program så ikke kan skade dit system. Men denne sandbox afhænger af andrw programmer som AppArmor, der er en del af Ubuntu, og hvis de ikke er installeret på en anden distribution bliver den snap bare ikke kørt i en sandbox, hvilket hverken bruger ellet udvikler får at vide.

Det var noget af den kritik der har været af snaps. Har du selv noget at tilføje må du gerne skrive en kommentar. Jeg håber artiklen har bidraget til forståelsen af hvorfor nogle ikke kan lide snaps.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x