Upålidelig levering af pakker

Her kan du læse min oplevelse med levering af pakker fra Post Nord. Anmeldelsen blev oprindeligt delt på Trustpilot, men jeg har også valgt at dele den her.

Jeg købte fredag den 8/5 to computere, hvor jeg under bestillingen valgte Postnord til levering til døren. Man kunne selv vælge leveringsdag, og jeg valgte derfor at pakken skulle leveres 12/5, hvor jeg så ville sikre at jeg var hjemme hele dagen. På bekræftelsen fremgik at varen som planlagt ville blive leveret 12/5. Men den 12/5 kl. 16.20 kom der så en ny besked om at pakken desværre ikke kunne leveres, og i stedet kom næste dag den 13/5.

Det er ikke et særtilfælde der er tale om her. Når Postnord skal levere pakker eller breve er det ofte med forsinkelser og lang leveringstid. Det gør det svært at planlægge bestillingen af pakker, hvor det er vigtigt at være hjemme ved modtagelsen. Et problem som jeg ikke i samme grad har oplevet med andre pakkeleverandører. Leveringen af breve går ikke bedre, her ser jeg ofte en leveringstid på 8-10 dage fra afsendelse til modtagelse af brevet.

Mine nuværende erfaringer med PostNord er derfor ikke særlig gode, og derfor er det ikke mit førstevalg når det kommer til levering af pakker. Her har andre pakkeleverandører vist en bedre service.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x