Ubuntu for begyndere 23 – Installer Budgie i Ubuntu

Her kan du læse om hvordan du installerer desktopmiljøet Budgie i Ubuntu.

I de seneste afsnit af denne tutorial har vi kigget på hvordan man installerer forskellige desktopmiljøer. Dem kan man så skifte imellem ved at trykke på tandhjulet på loginskærmen. I afsnit 18 så vi på KDE Plasma, i afsnit 19 på Xfce, afsnit 20 på Cinnamon, afsnit 21 på MATE og afsnit 22 på LXDE/LXQT. Nu skal vi se på det desktopmiljø der hedder Budgie.

Budgie Desktop er et desktopmiljø der vedligeholdes af Solus Linux. En Linuxdistribution der især fokuserer på hjemmebrug og at det skal være brugervenligt. Det desktopmiljø kan du så også installere i Linux. Det er også standard i den Ubuntu flavor der hedder Ubuntu Budgie.

Du installerer Budgie ved at åbne en terminal (CTRL+ALT+T) og skrive koden:

sudo apt install ubuntu-budgie-desktop

Det tager noget tid at installere. Bagefter kan du logge helt ud og vælge Budgie Desktop ved tandhjulet. Resultatet ser således ud:

På mange måder minder Budgie om GNOME 3, der er standard i Ubuntu. Det kan også minde lidt om MacOS. Hovedpanelet sidder i toppen og ikonerne nedenunder.

Har du nogle spørgsmål til Budgie er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder. I næste artikel skal vi se hvordan du opdaterer Ubuntu.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x