Topskat – Hvornår skal du betale det?

Se her hvad topskat er, hvornår du skal betale det og hvordan du beregner det.

Hvis du tjener mere end 48.097 kroner før skat i månedsløn, så skal du som udgangspunkt betale Topskat. Topskattegrænsen for 2020 er nemlig 531.000 kroner efter AM-bidrag er trukket fra.

Det er ca. 9% af den danske befolkning der betaler topskat, og hvis du tror det kun er rige mennesker, så tager du fejl. Der er eksempler på skolelærer og sygeplejersker der også betaler det. Den blev indført fra 1994, hvor den afløste et tidligere system med progressiv skat.

Topskatten udgør 15% og det skal du betale ekstra for den del af din personlige indkomst der overstiger 531.000 kroner. Topskattegrundlaget er altså den personlige indkomst, dvs. bruttoindkomsten hvor du har trukket 8% arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) fra. Det bør dog nævnes, at hvis du har positiv kapitalindkomst over 45.800 kroner (91.600 kroner for ægtefæller) skal dette lægges til grundlaget.

Hvis du for eksempel før skat og AM-bidrag tjener 600.000 kroner pr. måned, så beregner du topskatten på følgende måde. Først trækker du AM-bidrag fra ved at gange med 0,92, så du får 552.000 kroner. Dette er din personlige indkomst og topskattegrundlaget. Her skal du trække 531.000 kroner fra, så du får 21.000 kroner. Dem skal du så betale 15% topskat af, svarende til 3.150 kroner. Dette er hvad du skal betale udover din normale skat.

Der kan dog være nedslag i din topskat, fordi der er en maksimal skatteprocent for hvad du kan komme til at betale, for den sidst tjente krone. Dette kaldes for et skatteloft og er på 52,06%. Du kan på denne side se om der er nedslag på din topskat.

Hvis du vil betale mindre i topskat, kan du betale ekstra ind på en pension. Du kan indbetale op til 51.500 kroner på en livrente og 55.900 kroner på en ratepension og trække pengene fra i skat.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x