Tjek om et domæne er ledigt

Sådan tjekker du om et domæne er ledigt, og sådan køber du det.

Et domæne er den adresse du indtaster i en browser, for at komme til din hjemmeside. Det gælder jo om at finde et godt domæne, som dine besøgende kan huske og som også bliver en del af brandet af din hjemmeside.

For at tjekke om et domæne er ledigt, skal du besøge enhver webhoteludbyder, hvor du også kan købe domæner. Det kan for eksempel være på Unoeuro’s hjemmeside. På hjemmesiden findes der i toppen et søgefelt.

Når du skal tjekke om et domæne er ledigt, så indtaster du bare domænenavnet her og trykker på “Søg domæne”. Du kan for eksempel indtaste jens-hansen.dk for at se om domænet www.jens-hansen.dk er ledigt. Så trykker du på knappen “Søg domæne”.

Her kan du se at hvis der står “jens-hansen.dk er ledigt”, så er domænet ledigt og du kan købe det. Nedenunder får du mulighed for direkte at bestille det, ved at trykke på knappen “Bestil”. Som du ser koster det hos Unoeuro 55,99 kroner for det første år, når du køber et DK domæne.

Du skal dog huske at der også vil være oprettelsesgebyr og en leje af et webhotel, der skal lægges oveni. Nedenunder kan du se, at det billigste webhotel “Basic suite” vil koste 18,66 kr. pr. måned og 111,98 kr. i oprettelse. Det betyder at du samlet set vil betale 18,66 * 12 + 111,98 + 55,99 kr. = 391,89 kr. Med andre ord vil det koste under 400 kr. at komme igang med din egen hjemmeside med dit eget domænenavn.

Husk at hvis du køber et webhotel med domæne hos Unoeuro, får du også adgang til alle de e-mailadresser med dit eget domæne du vil. Dvs. du kan for eksempel oprette jens@jens-hansen.dk og bruge den fremover.

Men hvordan ser det så ud når et domæne ikke er ledigt? Ja, her har jeg prøvet at søge efter hansen.dk i stedet for:

Som du kan se, står der nu “Optaget”. Det kan godt være det virker mærkeligt at der så står “Bestil” ude til højre. Men det skyldes at hvis du nu i forvejen ejer hansen.dk, så kan du her vælge at flytte det til et Unoeuro webhotel.

Jeg håber dette hjalp dig med hvordan du kan få din egen hjemmeside med dit eget domæne. Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x