Oversigt over streamingtjenester

Her får du en oversigt over alle de streamingtjenester der er tilgængelig i Danmark. Se hvilken streamingtjeneste du skal vælge næste gang.
Der bliver flere og flere streamingtjenester, du kan vælge imellem. Derfor har jeg her prøvet at samle en liste over dem der er tilgængelige fra Danmark. De fleste kender du måske.

  • Netflix
    De fleste kender sikkert Netflix. Det var for alvor den streamingtjeneste, der fik alle os danskere til at skifte flow-tv ud med streaming. Der er massevis af film og serier du kan se. Både nogle af de velkendte gamle film, men også helt nye film. Netflix producerer også en del film og serier, og dem har du kun adgang til via Netflix. Du kan prøve en gratis måned hos Netflix og ellers koster den billigste pakke 79 kroner pr. måned.
  • Viaplay
    Viaplay er det bedste alternativ til Netflix. Det er Viasat der står bag, dvs. dem der også har TV-kanalen TV3. Du har ikke adgang til de livekanaler på Viaplay, men du kan se de fleste programmer på Viaplay. Herudover er der også massevis af film og serier du kan se. Du kan prøve en gratis måned hos Viaplay og ellers koster det 99 kroner pr. måned.
  • TV2 play
    TV2 har også deres egen streamingtjeneste. Her kan du både se TV2’s livekanaler, streame alle deres programmer og ellers er der også en del film og serier du kan se. Der er forskellige pakker at vælge imellem, og hvis du accepterer at ville se reklamer kan du få den fra 39 kroner pr. måned.
  • DR
    Danmarks Radio har en streamingtjeneste, hvor du helt gratis kan se alle DR’s programmer og streame alle livekanaler.
  • HBO Nordic
    HBO Nordic er nok mest kendt for deres serier, så hvis du elsker serier skal du have HBO Nordic. Der er ikke så mange danske serier, men de amerikanske serier er sikkert nogen du kender. Du får en gratis prøvemåned og ellers koster en pakke fra 99 kroner pr. måned.
  • Viafree
    Viasat har også en tjeneste hvor du kan streame programmer fra bl.a. TV3 helt gratis. Til gengæld skal du også finde dig i reklamer.
  • C More
    Her kan du se alle C More’s programmer og tv-kanaler. Det koster 99 kroner pr. måned.
  • DPlay
    DPlay er en streamingtjeneste fra dem der står bag Kanal 4 og Kanal 5. Du kan både få en gratis version og en betalingsversion til 79 kroner pr. måned. Den gratis version har reklamer, og så er der også begrænsninger på hvad du kan se.
  • Eurosport Player
    For dig der elsker sport har Eurosport også oprettet en streamingtjeneste hvor du kan se alt det sport du vil. Det koster fra 99 kroner pr. måned.
  • Amazon Prime Video
    Amazon har selvfølgelig også lavet en streamingtjeneste. Du kan se mange fede programmer, dog ikke med danske undertekster. Du kan for eksempel se The Grand Tour der er afløseren til Top Gear. Det koster fra 25 kroner pr. måned.
  • Docma
    Illustreret Videnskab har også lavet en streaming tjeneste, hvor du kan se videnskabelige og historiske dokumentarer.
  • Dansk Filmskat
    Dette er en streamingtjeneste fra Nordisk Film, hvor du blandt andet kan se gamle danske film. Den koster fra 49 kroner pr. måned.
  • Min Bio
    En streamingtjeneste fra Nordisk Film, hvor du kan se børnevenlige film. Den koster fra 45 kroner pr. måned.
  • SF Kids
    En streamingtjeneste med børneprogrammer fra 49 kroner pr. måned. Du kan blandt andet se Gurli Gris og Byggemand Bob.
  • Filmstriben
    Dette er en streamingtjeneste fra de danske biblioteker, hvor du gratis kan se film og dokumentarer.

Hvis du synes der mangler en på listen, er du velkommen til at skrive den i en kommentar nedenunder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x