Oversigt over Desktop Environments til Linux

I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de mest populære Desktop Environments der findes til Linux.

Ligesom der ved Linux findes mange forskellige distributioner man kan vælge, kan man også vælge Desktop Environments til dem. Det er faktisk Desktop Environments der grafisk giver den største forskel mellem de forskellige Linux distributioner. Kommer du fra Windows eller Mac, vil du finde nogle Desktop Environments der minder mest om Windows, nogle der minder mest om Mac og nogle der ikke minder om nogle af delene.

Gnome

Gnome er en af de mest populære desktop environments og her findes der en menu i toppen, ligesom vi kender fra Mac. Selve statuslinjen findes ikke i bunden, men i venstre side. Øverst findes en Activity-knap der også kan aktiveres ved at trykke på Windows-tasten. Denne giver en oversigt over alle åbne programmer og så kan du også søge blandt alle installerede programmer.

Gnome findes blandt andet i Ubuntu, Fedora, Debian og Arch Linux.

KDE Plasma

KDE Plasma er også et af de populære desktop environments, der udvikles af KDE Software Community. Det minder lidt om det gamle Windows, hvor der findes en klassisk startknap nederst til venstre på statuslinjen. Ellers findes der et hav af standardprogrammer til KDE, som kaldes for KDE Applications. For eksempel hedder fil manageren til KDE Plasma Dolphin.

KDE Plasma findes for eksempel som standard på OpenSUSE og på Kubuntu.

Cinnamon

Cinnamon er en af de nyere desktop environments, der også er meget populære. Den opstod da Gnome 3 kom, hvilket forandrede meget på udseendet, hvilket ikke alle var vilde med. Nogle valgte derfor at lave en gren af det gamle Gnome 2, og det er Cinnamon et eksempel på. Det er Linux Mint der er ankerfører på dette desktop environment. Cinnamon tiltaler specielt dem der kommer fra Windows, fordi den har mange ligheder.

MATE

MATE er en gren af det gamle Gnome 2, ligesom Cinnamon. Det er et letvægts desktop environment og hvis man kan lide det gamle Gnome 2, er det MATE man skal vælge. Samtidig bruger den meget få ressourcer og kan derfor køre på de fleste computere.

MATE findes blandt andet i Ubuntu MATE, Linux Mint MATE, Fedora osv.

Xfce

Xfce er endnu et letvægts desktop environment. Der er ikke så mange animationer og effekter, men til gengæld kan den køre på stort set alle maskiner.

Pantheon

Elementary OS er en Linux distribution baseret på Ubuntu, hvilket har sat sig for at lave en distribution der minder lidt om Mac. Her er Pantheon det desktop environment der anvendes. Der findes en dock i bunden der minder lidt om den du kan finde på Mac.

Denne artikel vil løbende blive udvidet med beskrivelser af andre desktop environments.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x