Nye stramme regler for Kviklån er på plads

Nu er der kommet loft på ÅOP og mange andre regler der skal begrænse danskere der kommer i endeløs gæld grundet kviklån.

I dag faldt en aftale om Kviklån på plads. Regeringen har indgået aftalen med Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet, Venstre og Nye Borgerlige. Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har valgt at stå uden for aftalen.

Med aftalen kommer der endelig et loft over ÅOP. Altså et loft for hvor mange omkostninger der må være på et lån på et år. ÅOP loftet endte med at være på 35%. Det er et kompromis mellem de 15% Enhedslisten og SF spillede ud med, de 25% Regeringen foreslog og de 50% som Finans Danmark foreslog. ÅOP loftet vil lukke mange kviklån, der i dag ofte tager en ÅOP på over 800%.

Blandt andet vil lån fra Vivus, Ferratum, Kronelån, Simbo, Kassekreditten og Turbolån være fortid, med mindre skruer ned for ÅOP på deres lån. Se en oversigt over eksempler på ÅOP på kviklån her.

Branchen selv ønskede ikke at der kom et ÅOP loft, men derimod et maksimum på hvor mange omkostninger et lån kunne have totalt set. De lagde ud med at foreslå at omkostningerne ved lånet måtte ikke være højere end det lånte beløb selv. Det ønske fik branchen også opfyldt i den nye Kviklånsaftale, selvom det ikke lykkedes at få fjernet ÅOP loftet.

ÅOP loftet endte altså med at komme på 35%. I aftalen er der indført et markedsføringsforbud, så man ikke må markedsføre med lån der har en ÅOP over 25%. Dermed vil vi formentlig fremover se en del lån med netop ÅOP på 25%, fordi det giver en gevinst i form af markedsføringsmuligheder.

Der har været eksempler på Facebook lån, hvor private låner penge ud til tårnhøje omkostninger. Endnu dyrere end kviklån. Men nu indføres det at private skal følge de samme regler for lån. Med andre ord må de altså heller ikke tilbyde lån med ÅOP over 35%.

Endelig følger der med aftalen også penge til Gældsrådgivning og undervisning i lån i Folkeskolen.

Vi vil her på siden følge med i hvad Kviklånsmarkedet gør nu. Det bliver spændende om de finder en kattelem, som gør at de alligevel kan fortsætte, om de lukker eller om de sænker priserne.

Det er meningen at lovforslaget skal træde i kraft 1. juni 2020.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x