Kia EV6 – el-crossover fra Kia

Kia har med nogle af deres elbiler især været kendt for hvor meget man fik for pengene og den lange fabriksgaranti. Her kan du læse om EV6 fra Kia.

Den første i min familie der købte en el, købte en elbil fra Kia. Det er et sydkoreansk bilmærke, som stammer tilbage fra 1944 hvor firmaet producerede motorcykler og cykler, men i 1974 begyndte de så også at producere biler. I dag er de kendte for at sælge biler hvor du får meget for pengene. Kia er ejet af Hyundai Motor Group, og som det fremgår af navnet ejer de også Hyundai. Det er derfor ikke overraskende at de to bilmærker har meget til fælles.

Kia EV6 er derfor også baseret på den samme el-platform som Hyundai Ionic, der hedder E-GMP. Det er en platform der udover at blive brugt til Hyundai og Kias elbiler også bliver brugt til Genesis’ elbil. En af de bemærkelsesværdige ting ved E-GMP platformen er at den bruger en 800 V arkitektur, hvilket skulle give hurtigere opladning og længere rækkevidde ift. andre platforme.

Kia EV6 blev første gang lanceret i 2021. Den kan køre op til 185 km/t og accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 7,3 sekunder. Rækkevidden er op til 528 km. Den har også mulighed for trækkrog hvor den kan trække op til 1.600 kg. Bagagerummet er på 510 L. Længden af bilen er knap 4,7 meter, hvilket gør det til en mellemklassebil. Den fås både med baghjulstræk og 4-hjulstræk. Den findes i to batteristørrelser på hhv. 58 og 77 kWh.

En af de mest bemærkelsesværdige ting ved Kia EV6 er at den har en fabriksgaranti på hele 7 år eller 150.000 km. Det er noget mere end de 2 års fabriksgaranti man ser på nogle biler. Ligeledes er der også 7 års garanti på batteriet.

Du kan købe tre forskellige udgaver af EV6, der kaldes for hhv. Standard Range, Long Range og Long Range Performance. Standard Range og Long Range har baghjulstræk, mens Long Range Performance har firehjulstræk. Standard Range har det lille batteri på 58 kWh, mens de andre to har det store 77 kWh. Prisen fås fra 372.900 kroner.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x