Jyske Bank vil ikke give erhvervskonto til virksomheder uden revisor

Storbanken Jyske Bank er kommet med en overraskende melding. De vil ikke have virksomhedskunder der har fravalgt revision. Det bliver spændende om dette spreder sig til de resterende banker.

Hvis du har fravalgt revision til din virksomhed, kan du godt droppe at være kunde i Jyske Bank. Det fortæller Jyske Bank til bl.a. Finans.dk.

Årsagen er at banken mener der er et mønster mellem de kunder der ikke har revisor, og så de kunder som banken indberetter til Bagmandspolitiet for mistænkelige transaktioner. Det er transaktioner der kan mistænkes for at være en del af en hvidvask-proces. I 2018 indberettede Jyske Bank 625 virksomheder til Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat, for mistænkelige transaktioner for 2 milliarder kroner, og af disse havde 622 fravalgt revision.

Det betyder at når Jyske Bank nu ikke længere ønsker dem der har fravalgt revision som kunder, vil de formentlig automatisk heller ikke få så mange kunder med mistænkelige transaktioner. Erhvervsministeriet har dog tidligere kigget på, hvorvidt der skulle være en sammenhæng mellem fravalgt revision, og fejl i skatteregnskab. Og her har Erhvervsministeriet altså ikke kunnet finde nogen sammenhæng. Netop derfor har politikerne ikke ønsket at lempe reglerne.

I dag kan man som selskab fravælge revision, blandt andet hvis man har en omsætning under 8 millioner kroner og hvis man har under 12 ansatte.

De nye regler fra Jyske Bank betyder altså, at hvis du ønsker en erhvervskonto i Jyske Bank, så skal du komme med erklæring fra en revisor om hvem der reviderer årsregnskabet. Der fremgår ikke af Jyske Banks udmelding, om de vil smide kunder ud, som i dag allerede har en erhvervskonto, men som ikke anvender revisor.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x