Hvor er el-bilen til 150.000 kroner der kan køre 500 km på en opladning?

I disse år er der en ambition om at få udskiftet benzin- og dieselbiler med el-biler. Men er el-bil markedet modent nok til det? For hvor er el-bilen til familien der ikke kan investere mange hundrede tusinde til en el-bil?

Da jeg studerede bestod min familie af to voksne og fem børn, og havde en årlig husstandsindkomst på omkring 300.000 kroner. Som andre familier havde vi en bil, og på det tidspunkt faldt valget på en Ford Fiesta til knap 125.000 kroner. En bil der på samme tid ikke var for dyr, men også nogenlunde kunne rumme de behov vi havde i familien. I dag ville noget tilsvarende nok koste omkring 150.000 kroner

Når jeg så kigger på det nuværende marked af el-biler, så tænker jeg på hvor mon den el-bil er, som henvender sig til de familier? De familier der har brug for en el-bil og som ikke kan betale 300.000 kroner?

Bilbasen har lavet en udmærket oversigt over alle de el-biler, der aktuelt er på markedet i Danmark – den kan du finde her. På den liste findes der kun følgende el-biler på markedet i Danmark, der koster under 200.000 kroner:

  • Citroën Ami til 80.000 kroner, som kan køre 70 km på en opladning
  • Dacia Spring Electric til 153.000 kroner, som kan køre 230 km på en opladning
  • Fiat 500e til 190.000 kroner, som kan køre 190 km på en opladning
  • Nissan Leaf til 190.000 kroner, som kan køre 285 km på en opladning
  • Opel Corsa-e til 200.000 kroner, som kan køre 350 km på en opladning
  • Smart fortwo EQ coupé til 200.000 kroner, som kan køre 153 km på en opladning
  • VW e-Up! til 187.000 kroner, som kan køre 260 km på en opladning

Hvis en el-bil for alvor skal være et alternativ til en benzin- eller dieselbil, så skal den minimum kunne køre 500 km på en opladning. Det nytter ikke noget man som familie ikke kan tage på længere ture uden at skulle lade bilen op hele tiden. Og når jeg så kigger på de 7 modeller af el-biler i Danmark, der koster under 200.000 kroner, så er der ikke en eneste af dem der opfylder det. Derfor mener jeg endnu ikke at der er et ordentlig alternativ for denne målgruppe på markedet.

Jeg håber at el-bilproducenterne i de kommende år også vil fokusere lidt på at få en bil frem i dette prisleje. Jeg studerer ikke længere, og finder nok en el-bil også på det nuværende marked. Men skal vi have alle danskere med, skal der også være billige el-biler, som passer til enhver familie. Og det nytter ikke noget at det kun er biler på størrelse med en VW e-Up! som bliver alternativet til dem – der skal også

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x