Hvad koster transport af el? Bliv klog på nettariffer

Udover elprisen til dit elselskab betaler du også for transport af el til dit netselskab. I denne artikel gennemgår vi hvordan det er bygget op.

Når du bruger strøm derhjemme, så har du selv nogle muligheder for at påvirke hvor meget du kommer til at betale i elregningen. Du kan selvfølgelig bruge mindre strøm og dermed spare på regningen. Du kan også skifte elselskab til et billigere selskab. Og så kan du flytte dit forbrug til tidspunkter hvor det er billigst. Det giver mere mening end nogensinde før. Det skal vi se nærmere på hvorfor.

Kigger du på din elregning vil du se at den er inddelt i to afsnit. Der er et afsnit hvor du betaler for selve strømmen. Det er denne del der går til dit elselskab og det er den du kan spare på ved at skifte til et andet elselskab der har en billigere pris. Hvis du har valgt en fast elprisaftale, så vil denne pris være den samme pr. kWh, mens en variabel elaftale vil være afhængig af hvilket tidspunkt på døgnet du bruger din strøm.

Nedenunder kan du se et afsnit der typisk hedder Netydelser, skatter og afgifter. Denne del går direkte til netselskabet. Netselskabet er dem der leverer selve strømmen, og de sørger for infrastrukturen til strømmen, dvs. at elnettet udbygges alt efter hvad der er behov for. Du kan ikke skifte netselskab, de har monopol på dette. På nedenstående kort kan du se hvem der er dit netselskab, fordi det afhænger af hvor du bor.

Elafgiften er. Den er normalt omkring 69,7 øre pr. kWh, men Folketinget har vedtaget at i første halvår af 2023 skulle denne sænkes til 0,8 øre pr. kWh som er EU’s minimumsats for elafgift. Denne afgift går til staten og er en afgift alle betaler pr. kWh for deres strøm. Skatter og afgifter er ligeledes en del du betaler i skat for at bruge strøm.

Tarifferne går derimod direkte til dit netselskab, og det er denne del de bruger til at vedligeholde infrastrukturen for el i Danmark. De kaldes også for nettariffer eller timetariffer. Fra 1. januar 2023 kom der en ny prismodel, hvor nettarifferne er afhængig af hvilket tidspunkt på døgnet du bruger strømmen. Formålet er netop at understøtte den grønne omstilling, således at man også i eltransporten giver incitament til at bruge strøm på de rigtige tidspunkter. I Tarifmodel 3.0 skelner man mellem sommerperiode og vinterperiode, og så inddeler man døgnet i fire tidsrum – kl. 00-06, kl. 06-17, kl. 17-21 og kl. 21-00.

Netselskaberne Cerius, Radius og Nakskov elnet har allerede implementeret Tarifmodel 3.0, men andre netselskaber venter lidt. Det gælder bl.a. Konstant og N1. Selvom N1 endnu ikke har indført Tarifmodel 3.0, så kører de med Tarifmodel 2.0, hvor der er lidt differentiering. Her er tidsrummet kl. 17-20 i vintermånederne nemlig dyrere end de øvrige tidspunkter i døgnet.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x